Giancarlo Fisichella
(Foto: Force India F1)
Som årene er gået er forventningerne til den italienske kører faldet. I ungdomsårene, og før han trådte ind i Formel 1 var alle sikre på at her var et lysende italiensk talent. Andre kørere har overhalet og passerede Fisichella der nu efterhånden er en af de meget erfarne Formel 1-kørere. Men det samlede antal sejre i karrieren er simpelthen for lavt!
Der er blevet sagt og skrevet meget om Fisichella. Han har været langt omkring: efter i de første år at have vist sig hurtigere end blandt andet Ralf Schumacher og Alexander Wurz, måtte han dog sande at det ikke altid var i toppen af feltet at han befandt sig med Benetton. Det gav noget slagside for italieneren, der ikke arbejdede nok med sit talent: Flavio Briatore gik endda så vidt til at kalde Fisichella sløv og doven!
Siden måtte han en omvej forbi Jordan og Sauber for at arbejde med sig selv inden han igen blev lukket ind hos Renault. Hos Jordan fik han en sin første sejr i 2003 på Interlagos - i et løb som først blev afgjort efterfølgende. Ikke den mest opmuntrende måde at vinde sit første Grand Prix på. Resten af sæsonen var der ikke meget at skrive om, og han gik da også videre til Sauber - med rimelig pæn succes, teamets størrelse taget i betragtning.
Han vendte tilbage og spillede andenviolin til Fernando Alonso, men står ikke desto nu som anfører (på papiret) hos Renault der går ind til 2007 som forsvarende mestre. Teamets helt store omdrejningspunkt, Fernando Alonso er væk, og det skal Fisichella udnytte. Der er ingen undskyldninger tilbage - hvis han skal hæve sig over talentfuld middelmådighed.
Giancarlo Fisichellas karriere
1984-1989
Gokart, italiensk mester; nr. 4 i VM; nr. 2 i EM
1992
Italiensk Formel 3, nr. 8
1993
Italiensk Formel 3, nr. 2
1994
Italiensk Formel 3-mester
Vinder af Monaco F3 Grand Prix
1995
DTM/ITC (Alfa Romeo)
Formel 1-testkører for Minardi KørerinfoGiancarlo Fisichellas karriere i billeder:
2003: Karrierens første sejr kom i det dramatiske løb på Interlagos - hvor han dog først efter løbet blev udråbt som vinder (Foto: Bridgestone)
2004: Efter tiden hos Jordan gik det videre til Sauber-teamet med rimelig succes (Foto: Sauber)
2005: I en sæson hvor holdkammeraten Alonso hentede VM-titlen, blev det kun til en enkelt sejr - i det australske Grand Prix (Foto: Renault F1)
2006: Fisichella var med til at gentage triumfen i konstruktørernes mesterskab og hentede en enkelt sejr (Foto: Renault F1)
2007: Giancarlo Fisichella har en gylden mulighed for at indfri ambitionen om at vinde VM - men han skal sejre mere end tidligere (Foto: Bridgestone F1)
|