Med en fortid i den gamle Goodyear Eagle Cup/senere Yokohama Cup byggede Johnny V. Nielsen et ry op som en solid kører, hvilket ultimativt førte ham til DTC fra 1999. Det var imidlertid først med købet af Michael Carlsens Peugeot 306 i 2002 at Johnny for alvor kom i resultaterne med den nyerhvervede bil (den nuværende SSC-bil). Forretningsmæssige forpligtelser begrænsede imidlertid hans udfoldelser indtil slutningen af 2005. Her mødte Johnny Give's Peter Vesti og de to oprettede et fælles team, med Vesti som teknisk ansvarlig og kører ved siden af Vejlebo's rolle udelukkende som kører i et to-bilsteam.
Bilens historie: ex-Michael Carlsen-bil fra 1999, der indbragte sin tidligere ejer to DTC-titler og en andenplads. Siden 2002 har bilen været i Johnnys eje, hvor han kørte en enkelt sæson i DTC, før bilen blev kørt i garage indtil slutningen af 2005.
Ring Djursland, 27.-28. maj 2006 (Foto: Mike Carlsen)
Padborg Park, 20.-21. maj 2006. (Foto: Motorsporten.dk)
Jyllands-Ringen, 29.-30. april 2006 (Foto: Motorsporten.dk)