Testbilen var bestykket med en D3 motor. Det vil sige en fembenet dieselmotor med 164 hk. Umiddelbart lyder det måske ikke imponerende til en egenvægt på over 1,8 tons, men den fungerer faktisk udmærket i spænd med en 6 trins automatgearkasse, ikke mindst fordi den har et moment på 400 Nm i baghånden allerede fra 1.400 omdrejninger/minut.
Desværre havde man sparet firehjulstrækket væk på testbilen, der kun trak på forhjulene. Og helt uforståeligt i betragtning af at merprisen hos Volvo kun er ca. kr. 20.000,- og vi har at gøre med en bil til ¾ million kroner, der yderligere er spækket med ekstraudstyr for mere end kr. 200.000,-.
”Ja, men jeg bor i byen og har ikke brug for firehjulstræk,” er der måske nogen der indvender.
Men man har glæde af firehjulstrækket alle steder, også i byerne, hvor man f.eks. både kan komme ud for ujævn asfalt og brosten. Her er der en verden til forskel på en for- og en firehjulstrukket udgave af Volvo XC60.
Få eftermonteret navigationssystemet (det originale er alligevel mangelfuldt og besværligt at betjene) eller multimediesystemet, og brug afgiftbesparelsen til firehjulstræk i stedet. Du får en bil, der styrer bedre, er mere sikker og i tilgift må trække en tungere trailer.
Og så må jeg endnu engang konstatere, at man skal lægge kr. 40.000,- til prisen på en Volvo. For jeg er blevet en stor fan af Adaptive Cruise Control, som er en del at Safetypakke 3, som desuden indeholder BLIS, som informerer om trafik i sidespejlenes blinde vinkel, og Driver Alert System, der advarer hvis føreren er træt eller uopmærksom. Og pakken koster de nævnte kr. 40.000,-.
Jeg var også vild med testbilens lyse læderkabine, selv om jeg godt ved, at den er ekstrem upraktisk. Men XC60’eren virker heller ikke som en barsk arbejdshest, men mere som en bil man bruger til turen til cafeen eller golfbanen.
Og jeg ville som nævnt vælge den med firehjulstræk.
| | | | | | Volvo XC60 (Foto: Ib Trebbien) |
De nøgne fakta:
|
Model |
Volvo XC60 D3 Summum |
|
Type |
5-dørs SUV 5 pladser |
|
Motor |
1984 ccm dieselmotor, 5 cyl., 163 hk ved 2.900 o/m, 400 Nm ved 1.400-2.850 o/m. |
|
Transmission |
6 trins automatisk gearkasse, forhjulstræk |
|
Undervogn |
For: McPherson. Bag: Tværsvingarme |
|
Maks. hastighed |
195 kmt |
|
Acc. 0-100 |
9,7 sek. |
|
Officielt forbrug |
14,7 km/l. ved blandet kørsel |
|
Årlig grøn afgift |
Kr. 5.780,- |
|
Pris fra |
Kr. 740.160,- plus levering. Kampagnepris fra kr. 610.600,-. Testbilens ekstraudstyr kr. 221.663,- |
|
Læs mere om: Biltest: Deja-vuBiltest: Nu også i farveBiltest: På sommertogt langs vestkysten |