Historien om FDM Jyllandsringen går helt tilbage til 1965, hvor entreprenøren S.K. Jensen byggede en racerbane ved Resenbro nær Silkeborg sammen med racerkøreren og cafeteriaejeren Ole Hansen (som dog nogle få år senere trak sig ud af samarbejdet). Banen stod klar som en 1.701 meter lang asfaltbane til Åbningsløbet den 15. maj 1966, hvor tidens vel nok største forkæmper for bilismen klippede snoren. Det var Gladsaxes borgmester og folketingsmedlem Erhard Jacobsen, som førte saksen, mens banens daglige leder, Erik Fagerdal, sørgede for at holde båndet stramt. På banen var det Tom Belsø, der i sin Volvo PV544 holdt de danske farver højt, da han blev noteret som den eneste danske klassevinder.
Erhard Jacobsen fører saksen og Erik Fagerdal holder båndet.
Allerede i sin debutsæson var FDM Jyllandsringen vært for et langdistanceløb. Det var i øvrigt blot det andet på dansk grund, efter at man på Roskilde Ring i 1958 havde kørt det første nogensinde. Løbet gik over tre timer og blev vundet af Christian V. Nellemann og Hans Trap-Nielsen, men herefter skulle der gå et par årtier, inden FDM Jyllandsringen var vært for endnu et langdistanceløb.
I sine første år blev banen kritiseret noget for sine mange sving, så i juni 1967 valgte man at forbinde to af banens “sløjfer” med et stykke asfalt. Dermed blev det, der i dag kendes som publikumslangsiden, skabt, ligesom man fik en ny, kortere bane på 1.475 meter, som blev brugt frem til sommeren 2003 (den lange, snørklede bane blev brugt frem til midten af halvfjerdserne).
Den store tyske Formel 3-kører Kurt Ahrens vandt det første løb på den nye hurtige bane, men ellers var det en række andre navne, som dominerede formel 3-klassen, der i de år var en fast gæst på banen. Således vandt Reine Wisell finaleløbet i 1967 foran Ronnie Petersson og vor egen Ole Vejlund.
Det var også i disse år, at FDM Jyllandsringen med stor succes kunne præsentere nogle flotte sportsvognsfelter ved det årlige Grand Prix. Efter at svenske Steen Axelsson havde vundet i sin Porsche 906 Carrera i 1967, tog briten Barrie Smith i sin Chevron B8 sejren i de to efterfølgende år, inden den tidligere formel 1-vinder, Jo Bonnier, vandt Grand Prixet i sin Lola T210 i 1970.
Det har dog altid været de hjemlige standardvognsklasser, der har udgjort rygraden i løbsprogrammet på FDM Jyllandsringen – en tradition, der går helt tilbage til banens grundlæggelse. Dengang var gruppe 5-klassen det helt store hit, når Sven Engstrøm gav den gas i sin hvide Porsche 911 med Smash-reklamen på fronten, men der var også lejligheder, hvor den danske helt måtte se sig slået. Det skete i 1968, hvor Roy Pierpoint gav ham tæv i sin store Ford Falcon.
Aage Buch-Larsen og Tom Belsø huserede også på banen i deres Ford Escorter, og senere kom Jens Winther til i sin flotte BMW 2800CS, som han i 1971 opnåede sin største sejr med, da han vandt over den senere Europamester, Dieter Glemser, der var til start i en fabriks-Ford Capri RS2600. En anden lang tradition var i øvrigt blevet startet, da de vilde og hurtige 250 cm3-karts fra Formel E-klassen havde deres første start på banen i 1970, hvor englænderen John Kenneth Brise vandt.
I 1972 kom den internationale Formel 3-klasse tilbage på banen, da den senere Formel 1-kører Tony Brise vandt årets Grand Prix, men det helt store brag kom i 1973, hvor FDM Jyllandsringen igen var på den internationale racerkalender.
Tom Belsø var dengang ét af topnavnene i EM-serien for de heftige Formel 5000-racere, og hvad var mere nærliggende end at hente hele F5000-cirkusset til Danmark? Som sagt så gjort, og i september 1973 blev der på én gang sluppet så mange hestekræfter løs på Jyllands-Ringen, at det først blev overgået, da DTC-feltet i midten af nullerne nærmede sig hen ved 30 biler. En anden senere Formel 1-kører, Ian Ashley, vandt løbet i sin Lola T330-Chevrolet, mens Tom Belsø og Jac Nellemann blev nummer fire og seks.
I morgen bringer vi den anden del af FDM Jyllandsringens historie. Læs mere om: JyllandsringenHistorien om FDM Jyllandsringen 2Historien om FDM Jyllandsringen 3 |