- Hülkenberg på pole Det blev til et noget overraskende resultat da kvalifikationen forud for det Brasilianske Grand Prix blev kørt.
Alle sad og holdt øje med de fire der er i spil til titlen, men de overså helt Williams køreren der i stedet tog pole position. Han formåede endda at forbedre sin tid yderligere på den allersidste omgang.
Det var stadig vådt da kvalifikationen startede. Så alle kørte ud på intermediate dækkene. Største overraskelse i Q1 var vel at Adrian Sutil ikke kom videre.
I Q2 var der mere spænding på. Det havde dryppet lidt i pausen, men banens tilstand var ikke blevet forværret. Tværtimod blev den mere og mere tør og det gav dermed hurtigere tider. Dog var der problemer for især to kørere. Jenson Button der både i går og i dag har klaget over bilen formåede ikke at komme videre til Q3. Det samme gjorde sig gældende for Nico Rosberg, der tilsyneladende havde et eller andet problem med bilen.
Derimod så vi begge Williams kørere i Q3 ligesom at Renault køreren Vitaly Petrov også klarede skærene og kom videre. Der blev satset og det gav afkørsler til blandt andet Robert Kubica og Mark Webber. Begge reddede dog bilen og kunne forsætte. Og alt i mens alle sad og holdt øje med Fernando Alonso, Mark Webber, Lewis Hamilton og Sebastian Vettel, så tog Nico Hülkenberg sagen i egen hånd og kørte sig til sin første pole position i Formel 1.
Det var samtidigt Cosworths første pole position i den motorudgave der nu anvendes. Hülkenbergs pole var også den syvende til en tysk kører. Der er dog et lille hængeparti fra det seneste Grand Prix. Både Adrian Sutil og Sebastien Buemi vil blive rykket 5 placeringer bagud i forhold til nedenstående tabel. Dette grundet for at have forårsaget kollisitioner i det Koreanske Grand Prix.