Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Den nye McLaren præsenteret - Dennis stopper

Formel 1 
16/01/09 

- med de første billeder
McLaren-Mercedes bød på overraskelser da teamet i dag præsenterede deres nye bil til 2009 sæsonen
 

McLaren-Mercedes præsenterede i dag deres nye Formel 1 racer der bærer navnet MP4-24. Ligesom ved Ferrari og Toyota’s præsentationer er det iøjefaldende ved den nye McLaren, den brede frontvinge samt den smalle bagvinge.

”Arbejdet med den nye MP4-24 har været særdeles hårdt for teamet, det er selvfølgelig det samme for alle teams, men de nye regelændringer til denne sæson er de drastiske i mere end 15 år.
Med så mange nye regler er teams’ene tvunget til at arbejde endnu hårdere på at gøre deres nye bil konkurrencedygtig, det er hårdt for vores medarbejdere, med denne bil har McLaren været nødsaget til stort set at starte med et blankt stykke papir og arbejde ud fra dette, det har bestemt ikke været nemt”, forklarede Ron Dennis ved præsentationen i dag.

Mercedes’ motorsportschef Norbert Haug kommenterede ligeledes de mange nye regelændringer for denne sæson; ”Jeg tror aldrig vi hos Mercedes har været nød til at arbejde så hårdt som vi har gjort denne vinter. Motorreglementet er fastsat og med den nye KERS teknologiudvikling har vi virkeligt måttet arbejde for pengene, men jeg synes det er vigtigt med de nye regler der er foretaget forud for denne sæson, jeg mener det er et skridt i den rigtige retning”.


Heikki Kovalainen og Lewis Hamilton bagved den nye McLaren-Mercedes MP4-24
(Foto: McLaren)

2008 Formel 1 verdensmesteren Lewis Hamilton glæder sig især over at se den nye McLaren-Mercedes med det prestigefyldte nummer 1 på snuden;
”McLaren gør altid arbejdet fuldt ud, det er dejligt at se den nye bil, jeg kan ikke vente med at køre i den”, udtaler Hamilton der igen i år får selskab fra det kolde nord i form af finnen Heikki Kovalainen som holdkammerat.


Den nye McLaren MP4-24.
(Foto: McLaren)
Udover den McLaren-Mercedes MP4-24 som var ved præsentationen i dag har McLaren endvidere produceret endnu et eksemplar, dette eksemplar er allerede blevet fløjet til Spanien hvor teamets testkører Pedro de la Rosa shakedown tester bilen i morgen.

Dagens store overraskelse stod team chef Ron Dennis dog for.

Dennis offentliggjorde ved præsentationen at han den 1. marts 2009 stopper som team chef for McLaren-Mercede efter 28 år på posten.
Dennis forlader dog ikke McLaren helt, men englænderen vil i stedet fokusere på andre områder af McLaren Group som han desuden ejer 15 % af.

”Jeg stopper som team chef hos McLaren i år, og jeg er glad for at kunne meddele at det bliver Martin Whitmarsh som overtager mit nuværende job hos McLaren’s Formel 1 team fra den 1. marts”, forklarer Ron Dennis og fortsætter:
”McLaren Group har også andre interesser end Formel 1, vi laver også biler til gadebrug og det er vigtigt at vi i fremtiden fokuserer på kvaliteten af disse”, siger Dennis med en lille hentydning om hvilke nye områder han formentlig vil fokusere på hos McLaren Group.

Jacob Carsting

Læs mere om:
  • Heikki Kovalainen
  • Lewis Hamilton
  • McLaren Formula 1
  •