Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Rygter fra Interlagos

Formel 1 
01/11/08 

Nok er det sæsonens sidste Formel 1 løb, men derfor kører rygtebørsen stadig i højeste gear i denne weekend, hvor Formel 1 feltet kører i Brasilien.
 

Kovalainen ikke tilfreds hos McLaren
Heikki Kovalainen har skrevet under på en kontrakt med McLaren teamet gældende for næste sæson, men rygterne svirrer om den unge finnens fremtid i teamet, det siges at Kovalainen langt fra er tilfreds med hans position som ”2. kører” i teamet.

Det hele bygger på Kovalainen’s udtalelser om den mængde brændstof han for lov at bruge under kvalifikationen, Kovalainen mener selv at han konstant skal køre med mere brændstof end holdkammeraten Lewis Hamilton og derfor starter han dårligere på startgridden ved løbets start end Hamilton;

”Jeg vil gerne starte højere oppe på gridden, fordi det betyder meget for løbets resultat hvor du starter henne. Dette er min første sæson for et top team, men over vinteren bliver jeg sammen med teamet nød til at tale om hvordan vi kan gøre fremskridt i forhold til denne sæson”, udtaler den 27-årige finne der sidste sæson kørte for Renault.

Piquet frygter for sin fremtid
Nelson Piquet Jr. ser ikke særligt positivt på sin fremtid i motorsportens kongeklasse, sønnen af 1981,1983 og 1987 Formel 1 verdensmestren Nelson Piquet Sr., frygter at Renault vil erstatte ham med den franske GP2 kører, Romain Grosjean.

Romain Grosjean er født i Schweiz, men kører under et fransk licens og dermed frygter Piquet Jr. at Renault ser sig nødsaget til at hyre en fransk kører til deres Formel 1 team.

”Alle ved hvad der står på spil i Formel 1, Renault er nød til at tage en beslutning på et tidspunkt, men jeg har ikke hørt noget om deres planer endnu så jeg ved ikke om det er Renault jeg kører for næste sæson”, siger Piquet Jr. fra pitten i Interlagos.

Skulle Piquet Jr. blive erstattet af Romain Grosjean, har rygterne forbundet Piquet med et sæde hos Honda. Honda teamet offentliggjorde for nyligt en sponsoraftale med det brasilianske firma Petrobras, som gerne ser Piquet i en Honda.


Nelson Piquet Jr kan meget vel blive nød til at se sig om efter et nyt sæde til næste år, måske Honda?
(Foto: renault-f1)

Hvad med Bruno Senna?
Bruno Senna har længe været sat i forbindelse med et Formel 1 sæde hos Toro Rosso, men selv håber Senna at teste for McLaren inden alt for længe;

”Jeg har altid gået efter at køre Formel 1 med det samme, men hvis et top team, som fx McLaren har et test job ledigt, vil jeg da skarpt overveje dette.
Og hvis Kovalainen’s kontrakt udløber efter 2009 sæsonen, kunne det jo blive til min fordel, hvis jeg allerede var inde i varmen hos McLaren”, siger GP2 køreren om sine muligheder for et sæde i Formel 1.

Jacob Carsting

Læs mere om:
  • Bruno Senna
  • Heikki Kovalainen
  • Nelson Piquet Jr.
  • Romain Grosjean
  • Honda Racing F1 Team
  • McLaren Formula 1
  • Renault F1
  • Interlagos
  •