Det var et spændende racerløb på Road America, hvor Audi teamet endte med en 1-2 sejr, med Marco Werner og Lucas Luhr som det vindende hold, 2,463sekund foran deres nye teamkammerat Marcel Fässler og veteranen Emanuele Pirro.
Audi kom dog ikke nemt til sejren, for med kun 20 minutter tilbage af løbet, var det David Brabham der førte løbet i en Acura ARX-01b.
Werner kommer forbi David Brabham på den forreste langside, og derefter blev sejren bare kørt hjem.
Ud over Audi’s dobbelt sejr er kunne Brabham og Scott Sharp trække sæsonens 3. LMP2 sejr hjem til Patrón Highcroft Racing. Det betyder at teamet nu ligger på en samlet 2. plads i LMP2 mesterskabet.
Dermed ikke sagt at den førende Porsche i LMP2 klassen er under et stort pres, men der er måske ved at vise sig en tendens om at Honda kan og vil være med hele vejen i 2009!
GT1 klassen er der hvor Jan Magnussen kører med i en Chevrolet Corvette, han vandt klassen sammen med Johnny O'Connell.
Sejren kom dog på et lidt kedeligt grundlag, idet søsterbilen kørte galt med kun 52 minutter tilbage løbet.
Denne sejr betyder at Jan Magnussen og Johnny O'Connell nu fører det samlede GT1 mesterskab.
GT2 klassen blev vundet af Farnbacher Loles Racing i en Porsche 911 GT3 RSR kørt af Dirk Werner, Richard Westbrook og Bryce Miller. Sejren kom i hus på sidste omgang af det 4 timer lange løb. Det var Werner der kom forbi Risi Competizione's Mika Salo i starten af den sidste omgang, hvorefter Salo spand af banen, da han forsøget at få 1. pladsen tilbage.
Efter denne dramatiske sidste omgang, blev GT2 resultatet at Farnbacher Loles Racing vandt med 7,345 sekunder ned til Flying Lizard Motorsports.
Næste gang vi kan opleve American Le Mans Series er den 24. august, hvor der skal køre på Mosport International Raceway i Canada. Vejgaard
Læs mere om: Jan MagnussenLucas LuhrMarco WernerAudi Sport North AmericaCorvette RacingFarnbacher Loles MotorsportsRoad America09/08/08 - Road America - ALMS |