Efter at have brugt vinteren til at eksperimentere med Spider'ens setup hjemme på værkstedet, samt med erfaringerne fra de foregående test, er David Falch og hans hjælpere i Team Jobcar Racing nu ved at have rigtig godt styr på raceren, hvilket også tydeligt afspejler sig i hans tider på banen, der betegnes som yderst konkurrencedygtige.
David Falch. (Foto: Motorsporten.dk)
Efter tirsdag at have testet alene med Spider'en, var onsdagen mest sat af til at give Michael Malberg sin debut i en racerbil.
David Falch og Michael Malberg har kendt hinanden og været venner i mange år, helt tilbage til go kart tiden.
Det var da også tydeligt at der lige fra start af var 'god kemi' mellem både de to kørere, samt i teamet som helhed.
David Falch og Michael Malberg. (Foto: Motorsporten.dk)
Efter en grundig instruks i hvordan en Spider Cup racer skal køres, blev Michael Malberg midt på formiddagen sendt på banen for første gang. Han havde tydeligvis hørt godt efter, for han kørte et fejlfrit stint, og kørte rimelige tider af en debutant.
David Falch. (Foto: Motorsporten.dk)
Som dagen skred frem begyndte Michael Malberg at få mere tillid til raceren, og i takt med den vundne tillid faldt tiderne, og dagen sluttede med helt respektable tider.
"Det var meget givtigt med to testdage i forlængelse af hinanden, og jeg syntes at vi har fundet en god balance på bilen nu. Ligeledes var det vigtigt at Michael fik kørt en del, og blev dus med det hele, han har jo ikke kørt race de sidste 12 år, men han klarede sig fantastisk" - udtaler David Falch - "testdagene forløb uden tekniske problemer, så nu skal raceren 'bare gøres lækker', så er vi klar til præsentationen på Jyllands-Ringen den 26. og 27. april."
Første løb i Peugeot Spider Cup mesterskabet køres på Jyllands-Ringen den 3. og 4. man i forbindelse med 'Åbningsløbet'. Hr. Nielsen
Læs mere om: David FalchMichael MalbergPadborg Park |