Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Raikkonen sejrer igen

Formel 1 
08/07/07 

Finnen har genfundet formen
Han vandt det første løb, men lignede i lang tid et bud på årets skuffelse. Men selv en ismand skal åbenbart bruge tid på at finde sig til rette i et nyt team. Men i den sidste uges tid har han genfundet den gamle form, der tidligere har indbragt to sæt sølvmedaljer.
 

I VM stillingen er han godt nok hele 18 point efter Lewis Hamilton, der med en 3. plads i dagens løb fortsatte sin ubrudte stime af podieplaceringer. Han er også seks point efter den anden McLaren kører, Fernando Alonso, så at hente VM til Ferrari og Finland er stadig en kamp op ad bakke.

For Raikkonen må de umiddelbare punkter da også være at han for det første nu er den mest vindende kører i denne sæson - et faktum der hurtigt kan ændres på, men alt andet lige må det give ham en mental fordel. Men vigtigst af alt, er det at han nu er nr. 1 i teamet igen. En placering mange regnede for sikker før sæsonen startede, men som Massa med to sejre og en tidlig førsteplads i VM overtog. Nu er Massa danset lidt af og Raikkonen ligger foran ham - omend kun med et enkelt point.

At der var lagt op til en Raikkonen dag kunne man se allerede fra start af, hvor han prøvede at komme forbi Lewis Hamilton, der dog fik ham afvist - og samtidig vist nok fik brugt hele banens bredde. Det virkelig betydningsfulde her var i virkeligheden ikke at Raikkonen pressede på inden for de første par meter, men at han blev liggende i Hamiltons hjulspor, helt frem til dennes første pitstop.

Efter Raikkonen selv havde været en tur i pit var det godt nok Fernando Alonso der lå forrest, men på en eller anden måde virkede det altid som om at det var Raikkonen der havde overskuddet. Og ved anden pitstop runde kom finnen ud i front.

Alonso sluttede som 2'er, mens altså Hamilton tog 3. pladsen. Kubica blev nr. 4 og ligner mere og mere BMWs bedste kort. Holdkammeraten Heidfeld blev nr. 6 - mens Felipe Massa, der måtte starte fra pitten, skilte de to BMW'ere.

De sidste to spændende placeringer gik til de to Renault racere - med Kovalainen forrest. Fremskridt eller ikke, Renault virker ikke synderligt bedre nu end i Australien. Og ganske tydeligt er det efterhånden at BMW i øjeblikket er det 3. bedste team. Fælles for dem er dog at ingen af dem virker i stand til tilnærmelsesvis at gøre indhug i McLarens og Ferraris dominans.

Og var det så et godt løb? Tjah - efter moderne målestok var det vel egentlig fint. Raikkonen havde den rigtigte taktik og kunne køre hurtigt på det rigtige tidspunkt. Men rigtig nervepirrende spændende på banen blev det aldrig. Jeg vil hellere have set nogle nærkampe mellem Raikkonen, Alonso og Hamilton - men den slags er ikke trendy i øjeblikket - og så længe Max Mosley, den kække skakspiller, har noget at skulle have sagt, er der heller ikke grund til at gøre sig alt for store forhåbninger.

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • Fernando Alonso
  • Kimi Räikkönen
  • McLaren Formula 1
  • Scuderia Ferrari
  • Silverstone
  • 08/07/07 - Silverstone - Formel 1 - FIA F1
  •