Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Frankrig banker på til et løb

Formel 1 
28/02/12 

Forhandlingerne om et comeback til det franske Grand Prix fortsætter. Nu har den franske sportsminister sat sig i spidsen for at få Formel 1 tilbage på fransk grund. Og de har udset sig en mulighed for at komme ind i kalenderen.
 

Bernie Ecclestone har ellers ikke været meget villig til at give plads til flere europæiske løb, da han gerne ser at sporten i stedet breder sig mere i Asien, USA og gerne også Rusland. Derfor er det blevet sværere for de vesteuropæiske lande at knibe sig ind i kalenderen. Men da Frankrig igen har fået en del kørere med i feltet vil det være oplagt. Derfor har David Douillet et forslag klar som også Ecclestone nikker til - Frankrig kan dele pladsen i kalenderen med Belgien.

Det belgiske Grand Prix har ofte haft deres problemer med økonomien og hvis to lande kan dele den samme plads, vil det give mulighed for at holde flere løb i Europa. Samtidig er det også en melding til belgierne om at de sidder yderst i at ryge ud af kalenderen. "Vi har tre nye franske grand prix kørere og så skal vi også have et Grand Prix i Frankrig. Det er mit arbejde at sørge for det," kommer det fra den tidligere judo-bryder og nuværende sportsminister.

Det forventes at det bliver Paul Ricard der lægger asfalt til et fransk Grand Prix. Det skal også lige nævnes at Bernie Ecclestone er medejer af Paul Ricard, så der er også en grund til at Formel 1-bossen gerne vil have løb på banen.

Benji

Læs mere om:
  • Paul Ricard
  • Frankrigs Grand Prix er tilbage
  • Fransk GP igen i modvind
  • Politisk vilje bag fransk Grand Prix
  •