Politisk vilje bag fransk Grand Prix |
Formel 1 29/01/09
|
|
Netop som Frankrig har mistet deres Formel 1 Grand Prix kæmpes der i højeste gear i de politiske kredse for at bygge en ny bane der skal bringe Formel 1 tilbage til vinlandet |
|
Franskmændene er kendt for at kæmpe nogle spektakulære kampe om deres rettigheder, og kampen om at få Formel 1 tilbage til landet er ingen undtagelse.
Det franske senat, med den franske premierminister Francois Fillon i spidsen kæmper en politisk kamp for at få tilskud til, at sætte et større byggeprojekt i gang vest for hovedstaden Paris.
Byggeprojektet skal blandt andet munde ud i en splinterny Formel 1 bane der efter planerne allerede skal være klar til at modtage Formel 1 cirkusset i 2011.
Fillon og hans parti, UMP møder dog kraftig politisk modstand fra det franske socialist parti, der ikke ønsker en Formel 1 bane anlagt vest for Paris. En større del af området vest for hovedstaden er landbrug og indgår som en del af Frankrigs økologiområder.
Endvidere frygter flere politiske kilder at en eventuel Formel 1 bane i udkanten af Paris, med stor sandsynlighed vil sætte et gevaldigt punktum for Magny-Cours banen og dermed betyde mange fyringer i en region der allerede er hårdt ramt af at have mistet Formel 1 løbet på den lokale racerbane.
Det politiske spil er altså sat godt i gang om Formel 1’s fremtid i Frankrig, specielt Renault ventes at blive en betydelig grund til at det franske senat ønsker at få Formel 1 feltet tilbage til Frankrig, der ikke har haft den store succes på kørerfronten siden Alain Prost forlod sporten med 4 verdensmesterskaber i hånden efter 1993 sæsonen.
Jacob Carsting
Læs mere om: Magny-Cours |
|
| |