Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Hvem vinder Formel 1 verdensmesterskabet 2010

Formel 1 
10/11/10 

- og hvad skal der til for at vinde eller tabe det?
Den kommende weekend køres årets sidste af afdeling i Formel 1 verdensmesterskabet, det sker i forbindelse med Abu Dhabis Grand Prix på Yas Marina Circuit, her har fire kørere mulighed for at sikre sig titlen.
De fire kørere er Fernando Alonso (Ferrari), Mark Webber (Red Bull), Sebastian Vettel (Red Bull) samt Lewis Hamilton (McLaren).
Sidste års mester Jenson Button (McLaren) der vandt for Brawn GP teamet er ude af titelkampen.
 

På papiret er det spanieren Fernando Alonso fra Ferrari teamet der har de bedste chancer for at vinde mesterskabet, han ankommer til Abu Dhabi med en føring i mesterskabet på henholdsvis 8, 15 og 24 point i forhold til Webber, Vettel og Hamilton.

Hvis Alonso selv vil afgøre mesterskabet, skal han enten vinde eller blive nummer to i løbet, så er titlen hans.

Alonso bliver ikke mester hvis:

  • Webber vinder og han slutter på 3. pladsen eller lavere.
  • Webber bliver nummer 2, og han slutter på 6. pladsen eller derunder.
  • Webber bliver nummer 3, og han slutter på 7. pladsen eller derunder.
  • Webber bliver nummer 4, og han slutter på 9. pladsen eller derunder.
  • Webber bliver nummer 5, og han slutter på 10. pladsen eller derunder.
  • Vettel vinder, og han slutter på 5. pladsen eller derunder.
  • Vettel kommer på 2. pladsen, og han slutter på 9. pladsen eller derunder.
  • Hamilton vinder, og han slet ikke scorer point.


Fernando Alonso kan den kommende weekend vinde sit tredje Formel 1 verdensmesterskab.
(Foto: Ferrari Media)

For Red Bull køreren Mark Webber, der pt. ligger på 2. pladsen i mesterskabet, skal der lidt mere til før mesterskabet er i hus.

Først og fremmest skal han være sikker på ikke at blive placeret lavere end på 5. pladsen for at holde liv i drømmen om sit første Formel 1 verdensmesterskab.

Webber bliver ikke verdensmester hvis:

  • han slutter på 6. pladsen eller derunder.
  • han slutter på 5. pladsen, og Alonso bliver nummer 9 eller bedre, eller hvis Vettel enten vinder eller bliver nummer 2.
  • han slutter på 4. pladsen, og Alonso bliver nummer 8 eller bedre, eller hvis Vettel vinder.
  • han slutter på 3. pladsen, og Alonso bliver nummer 6 eller bedre, eller hvis Vettel vinder.
  • han slutter på 2. pladsen, og Alonso bliver nummer 5 eller bedre, eller Vettel vinder.
  • han vinder og Alonso slutter på 2. pladsen.


    Mark Webber har vundet Grand Prix løb, skal det også lykkes for ham at vinde mesterskabet?
    (Foto: Red Bull Media / Getty Images)

    For den anden kører fra Red Bull teamet med mesterskabs chance, Sebastian Vettel, er det første krav at han skal slutte på enten 1. eller 2. pladsen i Abu Dhabis Grand Prix for at blive Formel 1 verdensmester for første gang.

    Vettel bliver dog ikke verdensmester hvis:

    • han slutter løbet på 3. pladsen.
    • han bliver nummer 2 og Alonso slutter på 8. pladsen eller bedre, samt hvis Webber bliver nummer 4 eller bedre.
    • han vinder løbet og Alonso bliver nummer 4 eller bedre.


    Sebastian Vettel har vist sig både blændende hurtig, og meget ustabil i år, så der er en del at tænke over hvis han skal vinde mesterskabet i år.
    (Foto: Red Bull Media / Getty Images)

    McLaren køreren Lewis Hamilton er helt klart den af kørerne der har den største opgave foran sig, han skal vinde løbet for at have en chance for at tage sit andet Formel 1 verdensmesterskab.

    Men selv om han vinder Abu Dhabis Grand Prix bliver han ikke mester hvis:

    • Alonso slutter på 10. pladsen eller bedre.
    • Webber slutter på 5. pladsen eller bedre.
    • Vettel slutter på 2. pladsen eller vinder løbet.


    Lewis Hamilton er trængt op i en krog, for at blive verdensmester skal han vinde Abu Dhabis Grand Prix, og alle konkurrenterne skal have en dårlig dag!
    (Foto: McLaren Media)

    Pointstillingen blandt titelkandidaterne:

    Plac.KørerTeamPoint
    1Fernando AlonsoFerrari246
    2Mark WebberRed Bull238 (-8)
    3Sebastian VettelRed Bull231 (-15)
    4Lewis HamiltonMcLaren222 (-24)

    Hr. Nielsen

    Læs mere om:
  • Fernando Alonso
  • Lewis Hamilton
  • Mark Webber
  • Sebastian Vettel
  • McLaren Formula 1
  • Red Bull Racing
  • Scuderia Ferrari
  • Yas Marina Circuit
  • 14/11/10 - Yas Marina Circuit - Formel 1
  •