Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Alonso og Piquet bliver hos Renault

Formel 1 
05/11/08 

Renault offentliggjorde i dag at både Fernando Alonso og Nelson Piquet Jr. bliver hos det franske team til næste år.
 

Fernando Alonso har underskrevet en ny 2-årig kontrakt med Renault teamet, dermed skulle rygterne om hans mulige skifte til Ferrari langt om længe være forbi.

”Denne køresammensætning giver Renault teamet et af de stærkeste teams til næste år”, udtaler Renault teamchef den altid flamboyante Flavio Braitore og fortsætter; ”Fernando Alonso’s kontraktforlængelse på 2 år viser tydeligt den tiltro Fernando igen har fået til teamet og dets fremtid i Formel 1. Alonso har i denne sæson vist at han er en rigtig klassekører, trods modgang har han sammen med teamet formået at køre en rigtig god sæson, samt hjælpe teamet tilbage til toppen af sporten”.

Alonso vandt 2 verdensmesterskaber med Renault teamet i 2005-2006, men forlod teamet til fordel for McLaren efter 2006 sæsonen. Partnerskabet med McLaren blev dog en kortvarig affære, og efter en enkelt sæson vendte Alonso tilbage til Renault hvor han i denne sæson nåede at sejre 2 gange.

”Jeg har besluttet at blive hos Renault i 2 år mere, fordi jeg føler mig hjemme i dette team, jeg har vundet sejre og verdensmesterskaber med teamet før, og jeg er sikker på at vi kan gøre det igen”, siger Alonso om sin nye kontrakt med teamet.


Fernando Alonso bliver hos "Renault familien" i 2 år mere
(Foto: Renault)

Nelson Piquet Jr’s fremtid havde der været en del rygter om, men efter megen snak har Renault nu valgt at satse på den unge brasilianer der har fået sin kontrakt forlænget med 1 sæson;

”Jeg er selvfølgelig glad for at jeg har fået en ny kontrakt med Renault. Min første sæson i Formel 1 var ikke sådan som jeg havde ønsket den skulle være, men jeg har lært en masse og forventer forbedringer til næste år”, siger den 23-årige Nelson Piquet Jr. der ellers var tippet til et sæde hos Honda tidligere på året.

Jacob Carsting

Læs mere om:
  • Fernando Alonso
  • Nelson Piquet Jr.
  • Renault F1
  •