Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Alonso vil vinde igen

Formel 1 
29/07/08 

Fernando Alonso har ikke mistet smagen for champagne øverst på podiet, den tidligere verdensmester vil blive i Formel 1 i mange år endnu og gerne med flere titler.
 

Fernando Alonso har ikke haft det for nemt siden han vandt VM for Renault i 2006 sæsonen.
Et (på papiret) lovene skifte til McLaren ende med Alonso som den store taber, og 2008 sæsonen har indtil videre ikke været særlig imponerende for spanieren der langt fra har lignet en tidligere verdensmester i år.

”Jeg har bestemt ikke mistet lysten til at køre i Formel 1, tværtimod jeg vil rigtig gerne blive i Formel 1 mange år endnu.
Sådan har det dog ikke altid været, da jeg vandt for Renault i 2005-06 tænkte jeg ofte at jeg ikke havde lysten til at fortsætte i Formel 1 i alt for mange år, men min tid hos McLaren og nu med Renault har givet mig begejstringen tilbage”, udtaler den 26-årig Alonso der gjorde sin debut i Formel 1 som bare 19 år, dengang kørte han for det lille Minardi team


Fernando Alonso's 2008 sæson har ikke været noget at prale af, men mon ikke der er bedre tider i vente for spanieren?
(Foto: bridgestone-f1)

Alonso er kommet i noget af en klemme hvad angår jobmuligheder for næste år, det rygtes at Alonso skal køre Ferrari i 2010, men hvad så med 2009 sæsonen?
McLaren er ikke en mulighed, BMW-Sauber har været på tale, men de har eftersigende i sinde at beholde både Robert Kubica og Nick Heidfeld til 2009 sæsonen.
Red Bull var også inde i billedet på et tidspunkt, men med offentliggørelsen af kontrakten med Sebastian Vettel som holdkammerat til Mark Webber er dette ikke længere en mulighed for Alonso.

Dette betyder at det kun er Honda og Renault tilbage at vælge imellem for Alonso, Honda har været ude og sige at de forventer at både Rubens Barrichello og Jenson Button kører for dem næste år, men kan Honda sige nej til et stortalent som Fernando Alonso?

”Jeg har ikke besluttet hvor jeg skal køre til næste sæson, inden alt for længe vil jeg sætte mig ned med min manager og så må vi se hvad der er bedst for mig og Renault i 2009 sæsonen”, udtaler Alonso.

En ting er dog sikkert for Alonso, 2010 og en kontrakt med Ferrari spøger stadig i baggrunden, italienske medier vil vide at Alonso for tiden er på udkig efter et hus tættere på Ferrari’s Formel 1 hovedkvarter i Maranello, hvorfor mon det?

Jacob Carsting

Læs mere om:
  • Fernando Alonso
  • Robert Kubica
  • Rubens Barrichello
  • McLaren Formula 1
  • Renault F1
  • 03/08/08 - Hungaroring - Formel 1 - FIA F1
  •