Alonso og Santander til Ferrari? |
Formel 1 15/07/08
|
|
Det lugter lidt af ”Silly season”, men vedvarende rygter vil vide, at den spanske storbank ”Santander” ( i øjeblikket sponsor hos McLaren) er på vej til Ferrari og dermed skulle vejen være banet for Fernando Alonso. Alonso var manden der ”trak” Santander med til McLaren, da han som dobbelt verdensmester hos Renault skiftede til McLaren. |
|
Desværre for Fernando Alonso ( - og Santander ??) holdt det stormfulde ”ægteskab” kun et år. Santander har muligvis en tre-årig kontrakt med McLaren, hvor Alonso ”smuttede” efter et år.
Fernando Alonso skiftede som bekendt til Renault, men her var der ikke gode muligheder for Santander, da Renault´s nye hovedsponsor er den hollandske bank ”ING”!
Er Fernando Alonso på udkig efter et nyt team? (Foto: Renault F1) | Alonso/Santander som ”par” har gode muligheder i 2010… hos Ferrari!
Ifølge det seriøse engelske blad ”Autosport” og tyske ”Sportbild” er Santander meget ivrige for at skifte McLaren ud med Ferrari, når kontrakten udløber efter 2009-sæsonen.
Det burde vel betyde, at Alonso som bragte Santander med til McLaren, skulle være på vej til Ferrari. Santander har uden tvivl et ord at skulle have sagt, hvis man går ind som sponsor hos ”La Scuderia”.
Det er næppe nogen hemmelighed, at Alonso er sat i forbindelse med Ferrari gennem længere tid, trods benægtelser fra begge parter.
Ferrari er næppe tilfredse med Felippe Massa, der kører som ”nat og dag”… i Frankrig totalt fejlfrit og i England som… tja det må være læsernes vurdering! Faktum er, at Massa er ukonstant.
Fra Santander lyder det imidlertid:
”Vi ønsker ikke, at kommentere den nuværende situation. Vi har en kontrakt med McLaren-Merdedes som løber til udgangen af sæsonen 2009. Indtil videre er vi tilfredse med vores engagement hos McLaren.”
Men mon ikke en stor spansk bank hellere ser sig som sponsor i et topteam, med spaniens gennem tiderne bedste F1-kører?
Ifølge de seneste rygter har også BMW-Sauber, Honda og Red Bull vist interesse for Fernando Alonso ( - og Santanders millioner!). Them
Læs mere om: Fernando AlonsoMcLaren Formula 1Scuderia Ferrari |
|
| |