American Le Mans Series løbet i St. Petersburgs gader vil nok mest blive husket for mange sammenstød, samt for duellen de sidste mange omgange mellem Lucas Luhr og Romain Dumas.
Da løbet nærmede sig sin afgørelse kørte Lucas Luhr fra Audi teamet (LMP1) og Romain Dumas fra Penske teamet (LMP2) gang på gang side om side op af langsiden, og kun 0,818 sekund skilte dem hen over målstregen.
GT1 klassen blev en ren 'walkover' for Corvette racing, hvor begge biler sluttede 2 omgange bag den vindende LMP1 racer, samt på 8. og 9. pladserne generelt.
Her var det med Gavin og Beretta foran O'Connell og Magnussen.
GT2 klassen blev vundet af Farnbacher og Muller der kørte i en Ferrari 430 GT fra Tafel Racing, de var 4 omgange efter den vindende bil, samt på en generel 11. plads.