Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

24H Series

Britcar Series 24 Hours Silverstone

24H Series 
14/09/07 

”Gamle mænd i hurtige biler!”
Bare rolig, det er ikke endnu en film i serien om Kim Bodnia og hans ”tvivlsomme venner”..!
I den forgangne weekend kørte man et 24 timers løb i den engelske Britcar-serie.
 

Løbet havde dansk deltagelse: Kurt Thiim i Nissan 350Z og hans Markland Racing-makker Henrik Møller Sørensen i Aston Martin N24 V8. Kurt Thiim og Co. sluttede på en generel 24. plads lige efter Henrik Møller Sørensen og hans team.

Det var nu ikke de to danskere der stjal overskrifterne, men derimod Team Duller Motorsport fra München. Team Duller Motorsport startede fra første række og efter 596 omgange eller 3062 kilometer strøg team´ets BMW Z4 først over målstregen med et forspring på 29 omgange til løbets nummer to Andy Neate, Martin Short og Stuart Fuller i Mosler GT3.

Team Duller Motorsport´s vindende BMW Z4 havde en besætning på 5 kørere: Dieter Quester, Dirk Werner, Jamie Campell-Walter og far/søn Hans-Joachim og Johannes Stuck. Dieter Quester er i ordets bogstaveligste forstand en gammel rotte i faget…
”Mr. Q” er 68 år !!!
Tilbage i 70´erne vandt Dieter Quester EM for standartvogne fire gange, han har kørt Le Mans, Formel 2 mm.
Sejren på Silverstone var Dieter Questers 8. i et 24 timers løb.

”Det var et fantastisk løb, en storartet sejr. Det er helt utroligt, at vi kunne køre konstant og hurtigt i alle 24 timer uden et eneste problem” udtalte Quester, som også vandt 24 timers løbet på Silverstone sidste år.

Team Duller Motorsport har i år deltaget i fire 24 timers løb og har opnået podiepladser i dem alle!
Teamets anden bil, en BMW M3 GTR kørt af Marcel Fässler, Fabrizio Gollin, Luca Cappellari og Gabriele Gardel havde til gengæld alt mulig uheld i løbet. Efter 6 timer lå Fässler og Co. på andenpladsen efter teamkammeraterne i BMW Z4´eren. En teknisk defekt sendte dem ud af top ti, men med en række hurtige tider og solid kørsel arbejdede de sig helt frem igen, indtil en ødelagt trækaksel satte en stopper for herlighederne.

Det bør vel lige tilføjes, at den tidligere Formel 1-kører og Le Mans-vinder Hans Joachim Stuck fra den vindende BMW Z4 er 57 år, så det er et par modne herrer!

Hvor var Thyrring?? For en gang skyld ville han ikke have været løbets ”alderspræsident”…eller ??

Kurt Thiim og Henrik Møller Sørensen vender i øvrigt tilbage til Silverstone i denne weekend.
Denne gang i Le Mans Series, hvor de som bekendt deler Markland Racings Chevrolet Corvette C6R i GT2-klassen.

Læs også:
06.09.2007 - Team Buddha Motorsport

Them

Læs mere om:
  • Henrik Møller Sørensen
  • Kurt Thiim
  • Markland Racing
  • Silverstone
  •