Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

De nye regler i Formel 1

Formel 1 
25/02/05 

Hvordan er det nu lige med de nye regler i Formel 1 i år? Flere ting er ændret til denne sæson. Her er en kort oversigt samt enkelte undtagelser.
 

Flere ting i reglementet er ændret forud for denne sæson. Vi bringer her en oversigt over de væsentligste ændringer. Det drejer sig om dæk, motorer, chassis og kvalifikationen.

Reglementsændringer vedr. dæk er allerede nævnt andet steds: "Forklaring på de nye dækregler".

Mht. motorer er det for så vidt også ret enkelt. Motorerne skal nu holde i to løbsweekender. Skal en motor skiftes inden en kvalifikation koster det 10 pladser i startopstillingen. Skiftes en motor mellem kvalifikation og løb, rykkes man bagerst i feltet. Fuldfører en kører ikke et løb, kan der skiftes motor uden straf. FIA forventer ikke at nogen vil forsøge at omgå denne regel. Der skal foreligge dokumentation for hvorfor køreren er udgået.

Reglementet omkring chassiset eller rettere det FIA kalder bodywork er også ændret. Bagvingen er rykket frem tættere på motoren. Frontvingen er hævet og diffuserens højde er minimeret.

Kvalifikationen er ændret, så der nu skal køres en kvalifikation om lørdagen og én søndag formiddag. Den sammenlagte tid for de to kvalifikationer giver startplaceringen i Grand Prixet. Selvfølgelig med hurtigste mand i pole. Rækkefølgen i kvalifikationen bestemmes af resultatet af det seneste GP. I den anden kvalifikation startes der i omvendt rækkefølge. I den første kvalifikation kan man selv bestemme benzinmængde, bilerne køres i parc ferme efter kvalifikationen. Inden søndagens kvalifikation kan man ændre benzinmængden. Efter den sidste kvalifikation må der ikke røres ved bilerne.

Hele Grand Prix programmet vil blive afviklet som følgende. Alle tider er lokale tider.

Fredag: (*)
11,00 - 12,00 1. fri træning
14,00 - 15,00 2. fri træning

Lørdag:
09,00 - 09,45 3. fri træning
10,15 - 11,00 4. fri træning.
13,00 - 1. kvalifikation

Søndag:
10,00 - 2. kvalifikation (**)
14,00 - Grand Prix (**)

Der findes dog tidsmæssige undtagelser.
(*) Monaco - træning torsdag i stedet for om fredagen.
(**) Her er tidsmæssige ændringer i Malaysia, Bahrain, Canada, USA, England, Tyrkiet og Japan.

Dons

Læs mere om:
  • 06/03/05 - Albert Park - Formel 1 - FIA F1
  •