Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Kommentar til "Hvor der handles, der spildes!"

Danish
Touringcar
Challenge 

13/09/04 

Vi har modtaget en kommentar til John Nielsens indlæg om hændelsen på Jyllands-Ringen.
 

Vi er sikkert mange der har lyst til at kommentere John Nielsens indlæg forleden.

Jeg har selvfølgelig stor forståelse for at John føler trang til at forsvare sine handlinger. Det er fair nok.

Jeg vil også give JN ret i at man ikke får topresultater inden for motorsport hvis ikke man tager chancer.

Jeg vil også give JN ret i at Team Essex Invest har et flot set up. Hvem der så har de bedste budgetter skal jeg ikke gøre mig klog på. Det er nok kun de involverede der kan vurdere dette.

Men når det er sagt, så er det jo et faktum at JN har været involveret i mange uheldige episoder i indeværende sæson.

Vi har jo set at det sagtens kan lade sig gøre at køre op gennem et felt uden at efterlade sig sidespejle små/store buler på sin vej op gennem feltet. Se bare en Henrik Lundgaard og Kurt Thimm f.eks.

Ja jeg ved også at de kører i forhjulstrækkere, men er det ikke spørgsmål om at justere sin kørestil efter den måde bilen styrer på ?
Og vi er da også mange der ved selvsyn har kunnet se at både Lundgaard og Thimm m.fl. også tager mange chancer for at komme frem i feltet.

John - vi er en meget stor skare motorsportsfans der har enorm stor respekt for det du har opnået gennem tiden og det du har skabt sammen med Peter Halvorsen som jeg tager hatten af for med de investeringer han har smidt ind i dette " cirkus " ( Skal opfattes i en positiv mening ) både økonomisk og personligt.

Men.... hvis du John stadig vil nyde godt af den good will du med god grund har oparbejdet, synes jeg du skal tænke dig om, og i en stille stund forsøge objektivt at se tilbage på sæsonen 2004, og SÅ vurdere om ikke der var et par ting der kunne været tacklet anderledes elegant. Der er jo ingen af os der bliver hverken større eller måske især mindre ved at indrømme at vi begår en fejl ind imellem.

Og så vil jeg for øvrigt se frem til at se Team Essex Invest og John Nielsen give os mange flotte og spændende motorløw også i fremtiden.

Med venlig hilsen
Hans-Jørn Søgård Andersen
www.racerskoler.dk


Læs også:
Hvor der handles, der spildes!
Læs mere om:
  • 05/09/04 - Jyllandsringen - DTC weekend
  •