Klassen for tunede standardvogne og Danmarks ubetingede største trækplaster. Siden starten i 1999 til klassens slutning i 2010, har DTC givet de bedste danske kørere lejlighed til at prøve kræfter mod landets bedste udlandsdanskere, men også andre internationale navne. Den store popularitet har samtidig lokket bilimportører og storsponsorer til i hidtil uset grad. Finanskrisen var med til at selvsamme sponsorer måtte bakke ud og det fik slanket feltet af deltagere og i efteråret 2010 blev der kørt den sidste afdeling.
Teknisk var bilerne tæt på FIA EM-serien - d.v.s. 4-dørs sedan-modeller med min. længde på 4,20 meter. En række modeller deltog dog på speciel dansk dispensation og har gennem årene sørget for at DTC har været en af de største og mest alsidige standardvognsserier i Europa.