Larbre Competition Team
Le Mans 2008:
Teamdata
Køretøj
Kørerhold
Resultater 2008
Larbre Competition har overtaget Saleen-programmet fra Oreca og trak sig fra næsten omgående fra LMS-serien og koncentrerer sig nu om den franske GT-serie – ikke just et spring op i konkurrence. Christophe Bouchut er teamets stjerne og skal nok sørge for at holde bilen oppe, men hans to makkere vil uværligt være en klods om benet. Patrick Bornhauser og David Hallyday har hovedparten af deres erfaring fra den hjemlige scene, med enkelte starter i internationale arrangementer. ACO og rockstjernen Hallyday har åbenbart et lille mellemværende, for klubben vil kun anerkende ham som Smet, der er hans officielle efternavn.
Saleen-holdet holdt sig i midtfeltet fra start, men i løbets tredje time tabte bilen et baghjul på grund af et defekt hjulnav og havnede i sandkassen ved Tertre Rouge. Uheldet og den efterfølgende lange tur tilbage til pitten, medførte skader på hjulophæng, bremser og transmission, der alt sammen måtte udskiftes. Flere afledte småproblemer fulgte i resten af løbet, dog uden større forsinkelser, men de tre kvarter, den første reparation kostede, kunne aldrig overvindes. |