Info til Daytona turen 2010

Oplev det 48. Rolex 24 på Daytona International Raceway i Florida
Den ultimative "Man - Machine" test i American Grand-Am Series

American Grand-Am mesterskabet kører som traditionen er sit 24-timers løb på Daytona International Speedway den sidste weekend i januar måned, og dette kan du opleve på denne tur til Florida med Motor Sports Rejser.

Som det ser ud i øjeblikket skal Jan Magnussen deltage i 24-timers løbet i GT klassen, hvor han skal køre for Stevenson Motorsport i en Chevrolet Camaro GT.R.
Det er muligt at også Kasper Andersen stiller op i løbet, i så fald bliver det i Daytona Prototype klassen for Starworks i en Riley BMW.

Der er NU åbent for tilmeldinger til Daytona 2010 turen, men du skal være hurtig for at kunne nå og få en plads.
Sidste tilmeldingsfrist er mandag den 18. januar klokken 10:00.

Turen gennemføres hved mindst 8 rejsedeltagere.

Kontakt: Flemming NymarkMotor Sports Rejser.

   

Praktiske oplysninger:

Rejseplan:
Afrejse:27. januar 2010
Hjemrejse: 2. februar 2010
Pris for rejsen:7.495,- kr.
Pris for entrebillet:475,- kr.

Turen er arrangeret af Motor Sports Rejser i samarbejde med Motorsporten.dk og inkluderer følgende:

1 x flybillet Billund - Amsterdam - Detroit - Orlando og retur inkl. skatter.
Overnatninger i delt dobbeltværelse på 3 stjernet hotel.
Transport i minibus til og fra lufthavnen, samt til og fra banen.
Dansk rejseleder på hele turen. Alle skatter og afgifter, samt gebyr til rejsegarantifonden.

Al forplejning på turen, samt indgangsbillet på banen, er for egen regning.
(En standard indgangsbillet koster ca. 475.- kr.)

HUSK GYLDIGT PAS

BEMÆRK: Hverken det gule eller det blå sygesikringskort dækker i Amerika!
Tjek derfor om I er rejseforsikret f.eks. ved jeres indbo- , ulykkes- eller egen rejseforsikring, ellers tegn en speciel rejseforsikring for turen.

Tidszonen for Florida er minus 6 timer i forhold til dansk tid.

Temperaturen i Florida i januar måned ligger på ca. 21° celsius. (Accuweather Daytona Beach)

I USA er der kun 110 volt i stikkontakterne, og der skal bruges mellemstik for at benytte danske el-apparater!

De fleste 'tri-band' mobiltelefoner vil fungere i USA - men forbered dig på at prisen for at ringe hjem til Danmark er MEGET høj!

Oplæg til rejseplan - dag for dag
(Ændringer i de opgivne tider kan forekomme)



Dag 1
Onsdag den 27. januar 2010:

Udrejse

HUSK: Check-in mindst 2 timer før afgang!


Rejseplan:

Afrejse fra: Billund Lufthavn Fly nr.: KL 1342 kl. 6:00
Ankomst til: Amsterdam/Holland kl. 7:15

Afgang fra: Amsterdam/Holland Fly nr.: NW 0253 kl. 8:40
Ankomst til: Detroit/Michigan kl. 11:40

Afgang fra: Detroit/Michigan Fly nr.: NW 2422 kl. 15:15
Ankomst til: Orlando/Florida kl. 17:54

(Bemærk - alle tider er lokale tider.)



Efter at have hentet vores bagage samler vi minibussen/-busserne op, sætter kursen nordpå og kører mod Daytona Beach.

Det er en køretur på cirka 75 miles, og den tager nok lige under 1½ time - vi tager motorvejen.

Efter ankomsten til Daytona Beach bliver vi indkvarteret på:

Tropical Winds Oceanfront Hotel
1398 N. Atlantic Ave.
Daytona Beach
FL 32118
Tlf.: 001 - 386 258 1016
Tlf.: 800 245 6099 (gratis i Amerika)
Fax: 001 - 386 255 6462

Vi forventer (men kan ikke garantere) at alle får værelser med både balkon og havudsigt, en enestående chance for at se solen stå op over Atlanterhavet.

Fra Tropical Winds Oceanfront Hotel er der under tre kilometers gang ned til Main Street og den berømte Daytona Beach Pier og Boardwalk - Webcam.


Dag 2
Torsdag den 28. januar 2010:

Efter en god nat søvn, er vi klar til noget motorsport, og vores minibus kører til Daytona International Raceway kl. 10.00.


Daytona træning og kvalifikation

Træningen der er sat til at begynde kl. 10.00.
Efter træningen køres der kvalifikation, med start kl. 15.45.
Minibussen returnerer til hotellet efterfølgende.

Tidsplan på Daytona International Speedway:
Kl. Klasse Kørsel
10:00 - 11:30 Rolex Series Fri træning
11:45 - 12:30 Continental Tire Challenge Fri træning
13:30 - 14:30 Rolex Series Fri træning
14:45 - 15:30 Continental Tire Challenge Fri træning
15:45 - 16:00 Rolex Series DP Kvalifikation 1
(top 20 startplaceringerne)
16:15 - 16:30 Rolex Series GT Kvalifikation 1
(top 20 startplaceringerne)
17:00 - 17:15 Continental Tire Challenge ST Kvalifikation
17:30 - 17:45 Continental Tire Challenge GS Kvalifikation
18:30 - 20:30 Rolex Series Fri træning / nat træning


Dag 3
Fredag den 29. januar 2010:

Vores minibus kører til Daytona banen hvor vi kan se supportløbet Fresh From Florida 200, det er en support løbsserie kaldet GRAND-AM Continental Tire Sports Car Challenge.
Der lægges ud med træning samt kvalifikation og selve løbet starter kl. 13:45.

Tidsplan på Daytona International Speedway:
Kl. Klasse Kørsel
09:00 - 09:45 Rolex Series Fri træning
10:00 - 10:45 Continental Tire Challenge Fri træning
11:00 - 11:20 Rolex Series DP + GT Kvalifikation 2
12:00 - 12:45 Rolex Series Fri træning
13:45 - 16:15 Race - Fresh From Florida 200 Continental Tire Challenge


Dag 4
Lørdag den 30. januar 2010:

Daytona race-day

Vi står tidligt op, og efter morgenmaden border vi minibussen, og sætter atter kurs mod Daytona International Speedway for at se 24 timers løbet - Rolex 24 at Daytona.

Tidsplan på Daytona International Speedway:
Kl. Klasse Kørsel
15:00 Rolex Series Pre-race ceremonies
15:30 Rolex Series Race start
48th Rolex 24 at Daytona

Klokken 22:00 er der festfyrværkeri over søen - Lake Lloyd - der ligger midt inde på banen.


Dag 5
Søndag den 31. januar 2010:

Tidsplan på Daytona International Speedway:
Kl. Klasse Kørsel
15:30 Rolex Series 24-timers løbet slutter


Dag 6
Mandag den 1. februar 2010:

Hjemrejse.


Rejseplan:

Afgang fra: Orlando/Florida Fly nr.: NW 2475 kl. 13:55
Ankomst til: Detroit/Michigan kl. 16:40

Afgang fra: Detroit/Michigan Fly nr.: NW 0242 kl. 17:55


Dag 7
Tirsdag den 2. februar 2010:

Danmark


Rejseplan:

Ankomst til: Amsterdam/Holland kl. 7:55

Afgang fra: Amsterdam/Holland Fly nr.: KL 1343 kl. 9:35
Ankomst til: Billund Lufthavn kl. 10:40

(Bemærk - alle tider er lokale tider.)


For de der eventuelt ikke ønsker at tage med på banen hver dag, er det muligt at vi kører en eller to 'turist ture' i området, eller måske besøger Kennedy Space Center.
Et alternativ kunne også være at køre ned til en af de store temaparker i Orlando/Kissimmee området. Det kunne foreksempel være Disneyland, Sea World, Universal Studios o.s.v.
Har du/I nogle specielle ønsker, så bare kom frem med forslagene.


Tak for denne gang.








Afstande og køretider:

Orlando Lufthavn - Daytona Beach
75 miles = ca. 120 km.
Beregnet køretid = ca. 1 timer og 30 minutter.


Gode links

Læs alt om 48th Rolex 24 at Daytona på Motorsporten.dk

Daytona International Speedway


Denne side vil løbende blive opdateret med informationer og rejsetips - helt frem til dagen før vi tager afsted. Der vil her kunne være afvigelser fra den oprindelige rejseplan, så vær venligst opmærksom på dette, og kontakt os straks hvis dette giver dig nogle problemer.

Forespørgsler, rettelser, tilføjelser og ikke mindst turforslag bedes sendt til Flemming Nymark eller Arne Nielsen på denne mailadresse: Daytona@Motorsporten.dk







Med ønsket om en god rejse, de bedste hilsner

Flemming og Arne


Klik her og se flere spændende rejser arrangeret af Motor Sports Rejser i samarbejde med Motorsporten.dk

Nyttig viden inden turen går til Amerika

Nye visumregler for indrejse i USA:

Skal du rejse til USA efter den 12. januar 2009, skal du forhåndsregistrere dig elektronisk for at blive godkendt til indrejse i USA.
På denne side kan du finde linket til siden, du skal udfylde samt yderligere oplysninger, hvis der er noget du bliver i tvivl om.

Pas og visumregler for indrejse i USA

Skal du som dansk statsborger, på ferie- eller forretningsrejse i USA, kan du som udgangspunkt frit rejse ind i USA uden visum - blot du har et gyldigt pas - og kun bliver i landet i op til 90 dage.
Indrejsen sker som følge af det såkaldte ”Visa Waiver Programme”.

Der er dog visse betingelser der skal være opfyldt:

  • Du skal være i besiddelse af et gyldigt maskinlæsbart pas, som skal være gyldigt i 6 måneder efter hjemkomsten, – gælder også for børn!
  • Du skal være i besiddelse af en bekræftet returbillet eller en bekræftet billet for vidererejse til en destination uden for USA.
  • Du må maksimalt opholde dig i USA i 90 dage.
  • Du SKAL – med indrejse i USA efter den 12. januar 2009 – forhåndsregistrere dig elektronisk for derved at blive godkendt til indrejse i USA.
    Dette gør du lettest via dette link: https://esta.cbp.dhs.gov.

    Forhåndsregistreringen giver ingen garanti for indrejsetilladelse i USA, men tjener kun som en tilladelse til at flyve til USA.
  • Du SKAL også registrere via ovenstående link, hvis du kun rejser via USA i transit.

OBS:
Du skal ikke blive nervøs over en lang "pop-up advarsel". Klik Ok og du kommer ind på siden. Formularen er indledningsvis på engelsk - Tryk på linket Dansk for at få den vist siden på dansk.
Den består af fire trin, som du kommer ind på ved at klikke på "Anvend/Apply" eller "Opdater eller kontroller status/Update or Check Status" nederst i det grønne felt.
Herefter skal du svare "Ja/Yes eller Nej/No" til teksten, der fortæller hvad dine informationer bliver brugt til. 
Svarer du Ja/Yes kommer du til første trin.

Du skal kun søge om det udvidede visum:

  • Hvis du skal arbejde eller studere i USA.
  • Hvis du ikke er i besiddelse af en ren straffeattest.
  • Hvis du ikke er dansk statsborger.
  • Hvis du tidligere er blevet nægtet visum til USA.
  • Hvis du tidligere har ”glemt” at forlade USA inden udløbet af den 90 dages visumfri periode.
  • Hvis du vil opholde dig i USA mere end 90 dage.

Yderligere oplysninger:

Brug dette link til at få svar på alle dine spørgsmål vedrørende ESTA registreringen eller tag kontakt til ambassaden, hvis du ønsker yderligere oplysninger om pas- og visumreglerne generelt, så kontakt:

Embassy of the United States of America
Dag Hammerskjölds Alle 24
2100 København Ø
Tlf. 3341 7100 - hverdage 14.00 – 16.00
www.denmark.usembassy.gov


Bagage information:

Bagage over Atlanten:
Der må gratis medtages 1 kuffert på max. 23 kg. samt 1 stk. håndbagage (55 x 40 x 20 cm max. 8 kg.), se yderligere info hos Lufthansa: Kufferter - Håndbagage - Almene bagage-regler

Generelle bestemmelser vedrørende håndbagage

Skærpede EU regler vedrørende håndbagage og flydende væsker: Det er kun tilladt at medbringe væsker i beholdere på maksimalt 100 ml. Medbringes flere beholdere, må der max medbringes, hvad der kan være i en gennemsigtig plastpose med et rumfang på 1 liter, eller sammenlagt 500 ml.

OBS:
Posen med flydende væsker skal køres igennem sikkerheds-kontrollen separat.

Med væsker menes i denne forbindelse alle flydende og delvist flydende stoffer, som f.eks. vand, flydende sæbe, shampoo, tandpasta, deodorant, cremer, aerosoler mv. De omtalte plastposer skal være gennemsigtige, kunne lukkes og have et maksimalt rumindhold på en liter.

Væsker og væskeformige stoffer, der gerne må medbringes i håndbagagen i større mængder end 100 milliliter:
Medicin og/eller væske der indgår i diæt og lignende.
Du må kun medbringe medicin i håndbagagen, i de mængder du skal bruge under rejsen. Du skal kunne sandsynliggøre behovet og medicinens ægthed overfor sikkerhedspersonalet.

Varer der købes i lufthavnene efter sikkerhedskontrollen
Varerne skal dog opbevares i en forseglet pose, der ikke må åbnes før slutdestinationen.

Du kan læse mere om disse skærpede sikkerhedsregler og procedurer på Københavns Lufthavns hjemmeside - Spørgsmål og svar omkring sikkerhedskontrol www.cph.dk