Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

To Formel 1 testkørere i Le Mans

Le Mans 
07/06/01 

Le MansTo af de mere kendte og nævnte Formel 1 testkørere deltager i år i det berømte Le Mans 24 timers løb. Det er Johnny Herbert og Patrick Lemarie.
De er testkørere for henholdsvis Orange Arrows og BAR.
 

I den seneste tid har de ikke testet ret meget i Formel 1 bilerne. Deres opmærksomhed har i stedet været rettet imod Le Mans. Begge skal køre i Audi's formidable Le Mans racer. Dog i hver sin bil for hvert sit team. Begge glæder sig til opgaven.

Johnny Herbert skal køre i en bil der er repræsenteret af American Champion Racing. Hans medkørere bliver tyskeren Ralf Kellener og belgieren Didier Theys. En anden tidligere Formel 1 kører, Thierry Boutsen, er Projekt Manager i teamet.

Om sin indsats i Le Mans siger Johnny Herbert:
"Med tanke på de gange hvor jeg ofte har haft uheld i de 90 minutter som et Formel 1 løb varer, så er det totalt tosset at stille op i Le Mans. Nej, helt seriøst. Antallet af de kilometer som er nødvendige for at have en chance for at vinde her, er helt enorme hvis man tænker på det. Den testdag vi havde i maj måned på Le Mans, vidste at vi er stand til at følge med. Vi satte den næsthurtigste tid, så vi vil efter al sandsynlighed være med i kampen om den store ære."

I en anden Audi sidder BAR testkøreren Patrick Lemarie. Audien er sidste års model. Men den har vist sig at være ganske konkurrencedygtig i år også. Bag Gulf Oil Audien står svenskeren Stefan Johansson. Sjovt nok også tidligere kører i Formel 1. Stefan Johansson og Tom Coronel er de to andre kørere i bilen.

Om sit engagement siger Patrick Lemarie:
"Jeg kører i sportsvogne for øjeblikket. Jeg deltager i Le Mans i år, og vil måske køre nogle enkelte andre løb også. Jeg kørte på Le Mans sidste år også. Som franskmand er det noget virkeligt stort at køre her. Det er virkeligt et stort løb."

Stefan Johansson:
"Langdistanceløb kræver en hel speciel disciplin for at kunne køre i 24 timer, og samtidig være i stand til at få bilen i mål. Patrick og Tom er meget talentfulde kørere og er hurtige til at lære hvad der kræves. Vi har en god balance af erfaring og ungdom i bilen. Det skal nok gå."

Bilen har mange gange vist hvad den er i stand til. Det er op til kørere og teams at få det hele til at gå i den høje enhed, der skal til for at komme øverst på podiet, når de 24 timer er gået.

Dons

Læs mere om:
  • 16/06/01 - Le Mans - Le Mans
  •