Schumacher og Montoya fik hurtigt opbygget et solidt forspring, men nogen tæt kamp mellem dem kom der aldrig. Efter den sidste runde pitstop var afstanden mellem dem nede på lige under sekundet. Men Montoya kunne i længden ikke følge med Ferrarien, der endte med over syv sekunders forspring. Men på et tidspunkt, med omkring 15 omgange tilbage, så det ud til, at det ville blive spændende. Det gjorde det bare ikke.

Heller ikke duellen mellem Barrichello og Raikkonen blev spændende, aldrig sådan rigtig i al fald. Omgang efter omgang lå det tæt, men ikke tæt nok. David Coulthard lignede længe en der ville blive belønnet for fornuftig kørsel. Han havde lavet en god start, og lå mod slutningen som nummer fem, foran Marc Gene, der vikarierede for Ralf Schumacher. Men på langsiden kørte Coulthard ind til siden og forlod sin bil.

Dagens overraskelse var Villeneuve der med en sjetteplads hentede hele tre point hjem, sjældent at se den tidligere mester så langt fremme. Det mest triste var Jarno Trulli, der lavede den bedste start, smuttede fra sin placering som nummer seks på gridden op på trediepladsen. Og ikke nok med det, på vej rundt på første omgang blandede han sig i kampen mellem Schumacher og Montoya. Men så, efter Lesmo-kurverne, forsvandt og fik aldrig gennemført en eneste omgang i løbet. Når man nu er ved teorier, kunne det, teoretisk set, have været spændende hvis han ikke var udgået, men havde fortsat med at blande sig i topstriden.

Italiens Grand Prix 2003 vil ikke blive husket for ret meget, andet end at det var et af de kedeligere løb i en ellers spændende sæson. Vi ses på Indianapolis.

Martin Møller-Thomsen