Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Hurtig exit til Brian Madsen

DM Rally 
04/06/01 

Det blev et meget kort Öresundsrally for Ford Racing/v. Brian Madsen & Anja Posorski. Brian lagde ellers hurtigt ud på de første 2 prøver og førte således klassen for 1600ccm biler. Allerede på første prøve kunne Brian mærke at bilen ikke havde tilstrækkelig trækkraft og på prøve 3 måtte det uheldige Ford team trække sig ud af motorløbet med en defekt oliepumpe.
 

Vi har nu adskilt motoren og det er en knækket oliepumpe som var årsagen til vores exit i DM2 her i Pinsen - siger Brian Madsen fra hjemmet i Slagelse. Vi har nu indledt jagten på en løsning og første trin i raketten bliver taget tirsdag morgen. Vi tager til Sverige og besøger vores svenske rally kollega, Andreas Eriksson som kører i en Ford identisk til vores.

Der har fra sæsonstart været et samarbejde mellem vores teams og vi forsøger nu at finde fejlen til den knækkede oliepumpe. Det er nemlig anden gang i år at teamet har konstateret denne fejl. Første gang var lige op til DM1 - men Ford'en nåede at blive klar inden start. Nu skete fejlen igen - og vi skal finde årsagen.

2. afdeling af Danmarks Mesterskabet blev en lang og våd affære for de resterende teams. Fredag aften viste sig fra sin pæne side med tørvejr og til tider solskin. Lørdag var OK - men søndag åbnede vandsluserne omkring Hässelholm og det blev vanskelige forhold at køre under. Det resulterede blandt andet i at vores nærmeste konkurrent om DM-guldet, Søren Hjelm fra Vejle, også udgik af DM2.
Kampen om DM-guldet i 1600ccm klassen er derfor stadig helt åben.

Det bliver spændende at følge DM3 som køres i Kalundborg lørdag d. 21. juli, men inden da er Slagelse-køren klar til det årlige rally sprint som køres lørdag d. 30. juni på Antvorskov Kasserne.

Ford Racing


Læs mere om:
  • Brian Madsen
  •