For Bette K var det første gang han skulle køre:
- på Donington Park
- i en Legends Car
- i en racer med baghjulstræk
Formiddagen bød på 10 omganges træning, hvor Bette K kunne vænne sig lidt til raceren, samt ikke mindst banen.
Reglerne i Legends Cars foreskriver at nye kørere skal starte bagerst den første weekend de deltager, og dette var ingen undtagelse for Bette K.
Dagens løb strakte sig over fem omgange på Donington Park banen, ikke nogen lang distance og med 26 konkurrenter foran sig havde Bette K en stor opgave foran sig.
Men med både hurtig og snedig kørsel, så lykkedes det for Bette K at køre sig op på 14. pladsen i det 27 biler store felt.
"Af en 'rookie' at være klarede han sig rigtig godt, og han fandt hurtigt ud af teknikken i raceren og dens kørestil. Han kørte et flot løb, hvor han overhalede mange af de etablerede kørere i klassen. Han var ligeledes den af dagens fem debutanter der klarede sig bedst" - udtaler Bette K's engelske manager i Legends Cars klassen Richard John Neil.
Også coach 'Gamle K' udtaler sig rosende om 'Bette K's debut:
"Han tog det stille og roligt i træningen og følte sig lige lidt frem for lige at pejle sig ind på det hele herovre. Derefter kørte han et flot race."
Bette K's egen kommentar til løbet på Donington Park var følgende:
"Selv om jeg lige har fået en playstation i fødselsgave, så nåede jeg ikke at få Donington Park ind på den, så jeg havde kunnet studere banen lidt på forhånd, så jeg brugte de første omgange af træningen til lige at finde ud af hvad vej svingene vendte. Herefter kunne vi så arbejde lidt med raceren, som er vældig morsom at køre i, og som slet ikke opfører sig som noget andet jeg har prøvet. Og med de begrænsede muligheder der var for mig for at få raceren justeret helt ind til mig, så var slipstreaming så absolut det vigtigste for mig for at kommer frem i feltet, men det er også en diciplin som disse racere er som skabt til. Det har været en rigtig sjov dag, og jeg ser nu frem til morgendagens 2 løb, hvor jeg desværre igen skal starte bagerst."
Læs også: 06.09.2003 - Donington - Legends Cars - 1. heat Hr. Nielsen
Læs mere om: Jacob KristensenDonington Park |