Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Skuffelserne fortsætter

Danish
Touringcar
Challenge 

02/09/03 

- for Philip Andersen i DTC serien
Op til weekendens Grand Prix Danmark på Jyllands-Ringen, var Honda køreren Philip Andersen optimistisk, dels på grund af at det gik meget flot ved det foregående løb og dels har han trænet på banen op til løbet, og her været yderst tilfreds med resultaterne.
 

Men den gode rytme som Philip har været inde i det sidste stykke tid, fik et slag for boven allerede fredag eftermiddag i den fri træning, her kørte Philip i voldsomt regnvejr af banen for enden af langsiden, og rullede rundt med sin K-motorsport Honda Civic Type-R, inden dette skete havde han dog nået at køre 6. hurtigste tid ud af de 23 kørere der var på banen.


Fredagens træning blev afvikler i regnvejr.
(Foto: Motorsporten.dk)

De fleste havde nok afskrevet weekenden på dette tidspunkt, men hverken Philip eller K-motorsport's mekanikere gav op. Hurtigt fik mekanikerene med Mads Fischer i spidsen bugseret den krøllede Honda til teamets værksted i Hobro, hvor der blev arbejde på den hele natten, og lørdag morgen vendte de trætte, men også meget tilfredse, tilbage med raceren igen i køreklart trim.

Da der i forbindelse med Grand Prix Danmark køres dobbelt program for DTC serien, så betød det at der skulle køres træning, tidtagning, super pole, prefinale samt finale både lørdag og søndag, så der var lagt op til et hårdt program for Philip og hele K-motorsport teamet på banen, og samtidig havde teamet inviteret flere hundrede gæster, samarbejdspartener samt sponsore til at gæste teamet denne weekend, så der var nok at se til for alle i K-motorsport.

I lørdagens træning, hvor Honda'en var på banen for første gang siden gårsdagens rulletur, kunne Philip køre 12. hurtigste tid.
Det var dog ikke muligt for Philip at holde denne placering i tidtagningen, hvor han sluttede på 18. pladsen.

I prefinalen, som strakte sig over 9 omgange på den nu 2300 meter lange Jyllands-Ringen, kørte Philip sig fire pladser frem, og kunne således slutte på 14. pladsen.
I selve finalen kørte Philip sig yderligere et par pladser frem, og krydsede efter de 12 omgange målstregen på 12. pladsen.


Bortset fra det sorte tag, var det ikke til at se Philip Andersen havde rullet med denne racer om fredagen.
(Foto: Motorsporten.dk)

I søndagens tidtagning blev det til en 16. plads, og han skulle således starte 2 pladser længere fremme end i lørdagens prefinale.

I prefinalen kørte Philip sig op på 10. pladsen, og sikrede sig dermed en endnu bedre startplacering til finale løbet.
Desværre forhindrede transmissionsproblemer Philip i at fuldføre finale løbet, og det var en skuffet Philip Andersen der efter løbet udtalte:
"Det var rigtig ærgerligt at jeg kørte af banen fredag og væltede med raceren, men takket være en kæmpe indsats fra K-motorsports dygtige mekanikere så fik de den lavet klar i løbet af fredag nat, og det skylder jeg dem en meget stor tak for. Herudover gik lørdagen med lige at 'køre mig ind igen', og så havde jeg håbet på at køre et flot resultat hjem søndag, men desværre fik jeg et problem med transmissionen, der forhindrede mig i at fuldføre finale løbet."

Det næste løb, der samtidig er det sidste mesterskabs tællende afdeling af DTC serien, skal køres på Jyllands-Ringen den 27. og 28. september, og her håber Philip på at kunne slutte sæsonen af med et flot resultat.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 31/08/03 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •