Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Swedish Touring Car Championship

Skåningerne mod resten af STCC

Swedish
Touring Car
Championship 

30/08/03 

Det er op til de lokale kører at gentage succesen fra sidste afdeling af STCC, når det svenske mesterskab besøger Ring Knutstorp for anden gang i år.
 

Johan Stureson, Seat-kører fra Kristianstad, og Carl Rosenblad, BMW og fra Lund, er de lokale håb i kampen om det skånske, når der i weekenden køres andensidste afdeling af årets STCC.

Og det er med masser af succes i bagagen, at de to kommer til den krøllede bane i det sydsvenske. Johan Stureson viste, at Seat'erne fra Podium Racing for alvor er til at regne med, da han længe førte feltet an fra pole position. Men teknikken svigtede, og det var med gloser der ikke skal gentages her, at den 30-årige GTR-mester fra 2002 kunne parkere Toledoen.

- Det var i det mindste et tegn på styrke fra vores side, siger Stureson. Men det er hårdt, når 10-15 biler skilles af bare et sekund, fortsætter han.

Sejrherren fra Karlskoga, Crawford Racings egen Calle Rosenblad, er vant til lidt af hvert. Han har kørt F3000, Paris-Dakar, FIA GT og Super Touring-Nissan'er i STCC, men han har aldrig været glad for sin hjemmebane:

- Jeg kommer ikke udenom, at Le Mans, Silverstone og andre baner med hurtige kurver passer mig bedre. BMW er ikke så glad for hårnålene på Knutstorp. Men når Göransson kan vinde her med sin BMW, så har jeg i det mindste ikke noget at skyde skylden på.

Det har været en anonym sæson indtil videre for Rosenblad, men små justeringer har stille og roligt ført resultaterne med sig, senest sejren i hovedløbet på Gelleråsen.

- Man skulle have hele publikummet i højre stol, så de kunne opleve, hvordan det føles, når man går ind i den første kurve. Teoretisk set burde halvdelen af bilerne forsvinde allerede dér, siger Calle. Undertegnede tager da gerne mod dén invitation..

Taktisk kørsel fra medaljeaspiranterne
Newsracet, som løbet kaldes, er næstsidste omgang STCC for i år. Traditionen tro, er der dobbelt op på point i finalen, og én løbsweekend skal regnes bort. Dette gør mesterskabet helt åbent, og Fredrik Ekblom vil køre taktisk - han har tidligere set et ellers sikkert mesterskab glide ud af hænderne på ham, for tre år siden, da Tommy Rustad vandt for Nissan. Ekblom tog sølvet i mesterskabet.

- Dén gang førte jeg overlegent, og røg ned med en punktering i finalen, lyder det fra Ekblom. Men visse husker også et mindre sammenstød med teamkollegaen, Roberto Colciago..

De tre bliver ikke ene om at ville gøre sig på Knutstorp. Også Ekbloms holdkammerat hos KMS, Tobias Johansson vil satse. Han har udsigt til at overhale toeren og treeren, henholdsvis Janne Flash og Tommy Rustad.

Så der er for alvor lagt op til et hårdt kørt Jubilæumsløb på Knutten. Det er i år 30 år siden Ronnie Pettersson gjorde sig på banen, ikke langt fra Helsingør..

Bo Skovfoged

Læs mere om:
  • 31/08/03 - Ring Knutstorp - Swedish Touring Car Championship
  •