Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 3000 - International

Philip Andersen i Kiesa's fodspor

Formel 3000 
15/08/03 

Formel 3000 - International- med retning mod Formel 1
Den dobbelte danske Formel Renault 2000 mester, Philip Andersen, som i øjeblikket deltager i DTC serien i en Honda Civic Type-R for K-motorsport, følger i denne weekend i Nicolas Kiesa's fodspor.
 

07:35 her til morgen lettede Philip sammen med Henrik Nymark fra Racing Denmark, manden der førte ham frem til de to Formel Renault 2000 mesterskaber, med kurs mod Snetterton banen i England.

Philip er blevet tilbudt en test for Den Blå Avis' Formel 3000 team, med henblik på deltagelse i Formel 3000 mesterskabet i den resterende del af denne sæson.
Forløber testen tilfredsstillende, så kan en debut for Philip måske komme allerede i forbindelse med Ungarns Grand Prix den 22. august, ellers så bliver det først i forbindelse med Italiens Grand Prix på Monza banen den 13. september.
Dette er også delvis afhængigt af om Team den Blå Avis kan nå igen at tilmelde sig serien, hvor de trak sig ud fra, da Nicolas Kiesa skiftede over til Formel 1 teamet Minardi.


Philip Andersen måske tilbage i Formel racerne, men denne gang med kurs mod Formel 3000.
(Foto: Motorsporten.dk)

Formålet med både testen og den eventuelt senere deltagelse i Formel 3000 serien, er for Philip på sigt at komme i Formel 1, hvor han håber på at Kiesa kan hjælpe ham med at bane vejen.
Philip's hjerte banker dog stadig for deltagelsen i DTC serien for K-motorsport, og det flasker sig så heldigt at ingen af de resterende løb, i de to serier falder på de samme løbsweekends.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Philip Andersen
  •