Igen top resultat |
Danish Touringcar Challenge 13/08/03
|
|
- for Sylvest Motorsport... Vi vidste at denne weekends løb på Ring Djursland skulle blive hård. Meteorologerne havde lagt i kakkelovnen og lovet nye varmerekorder. Varmt blev det, både for kører, motor og bremser. |
|
Lørdagens tidstagning blev ødelagt af en skæv bremseskive som slog så meget i pedalen at Jesper satte meget tid til under nedbremsningerne. På trods af at vi forsøgte at forbedre tiden på andet sæt dæk, rakte det kun til en 14. plads. Vi var alle skuffede over resultatet og over ikke at skulle deltage i superpolen. Men var samtidig udmærket godt klar over at dette ikke var det sted i feltet vi hørte til, og vi nok skulle få kørt os op.
Søndagens 10 minutters warm-up gik med at køre nye skiver og klodser til, vi sikrede os at vores løbs setup belastede dækkene mindst muligt, da solen bagte på banen som allerede havde en temperatur på 43 grader, luften var 32 grader. Det var nødvendigt med mere køling inde i bilen og der blev tænkt kreativt for at få frisk fartvind ind i bilen.
Finalen skulle startes fra 8. position lige bagved Mike Legarth som lå til sin første sejr i DTC Cuppen. Igen fik Jesper en god start, men dog ikke så god som Mike's baghjulstrukne BMW, netop dette mærke som har baghjulstræk mod vores forhjulstræk, som skulle visse sig helt overlegne i denne varme weekend hvor alle forhjulstrækker havde problemer med at få deres fordæk til at holde. Ikke mindre end 16 omgange lå Jesper tæt og kæmpede med at holde fat i Mike Legarth, men da først Jens Edman og dernæst Henrik Lundgaard kom ind i mellem, fik Mike det luft der skulle til for at holde Jesper bag sig. Da det ternede flag faldt sluttede det med en samlet 6. plads og en 2. plads i DTC Cuppen. Så der er intet at tage fejl af, vi fik endnu engang vist at vi er med helt fremme, og har nu som mindre privat team med fritids mekanikere kunne ordne de store fabriks teams adskillige gange. Det er noget der må give rynkede pander rundt omkring.
Sylvest Motorsport har øget forspringet i DTC Cuppen og sikret vores samlede 9. plads i mesterskabet yderligere.
Sylvest Motorsport Læs mere om: 10/08/03 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge |
|
| |