Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Carlsen: 'Der er lidt håb forude'

Danish
Touringcar
Challenge 

25/07/03 

Peugeot-køreren valgte at stoppe før tid for ikke at ødelægge motoren
Michael Carlsen, Vissenbjerg, har ikke haft en god sæson i Danish Touringcar Championship, siden han i 2001 vandt den anden af sine to titler. To gange i år er han kommet hjem med store buler i den hvide BP-Peugeot 307 GTI, og på Ring Knutstorp måtte han også stoppe to omgange før mål i finalen med motorproblemer.
 

"Jeg tror, at det bliver for varmt, så benzin koger," lød fynboens vurdering efter løbet.

"Motoren tøvede, og min olie havde været meget varm. Den havde været 135 grader lige siden sjette omgang, så jeg var lidt bange for det. Så blev den tung i motoren, så det virkede som om, at den fik for lidt brændstof. Jeg turde simpelthen ikke køre mere med den, for hvis den både fik for lidt benzin, og den var gal med olien, var jeg bange for, at den ville gå i stykker."

Selv om Michael Carlsen måtte udgå af finalen, så havde han kørt tilstrækkelig distance til, at han blev klassificeret på en pointgivende femtendeplads, mens han i pre-finalen endte på en tolvteplads. I begge løb havde Peugeot-køreren været med i flere af de tætte opgør, som DTC-feltet rummede på Ring Knutstorp.

"Ja, der blev gået til den," konstaterede Michael Carlsen, "men alt i alt har det været en hæderlig weekend. Der er lidt håb forude."


Læs mere om:
  • 20/07/03 - Ring Knutstorp - Danish Touringcar Challenge
  •