Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Jens Edman var hurtigst på hjemmebanen

Danish
Touringcar
Challenge 

19/07/03 

Den mesterskabsførende Jan Magnussen var tæt på ikke at komme i Super Pole
Jens Edman, Sverige, viste lørdag middag, hvorfor mange anser ham som favorit til at vinde Øresunds Grand Prixet, der er femte afdeling af Danish Touringcar Championship. For et år siden vandt han for første gang i DTC - netop på Ring Knutstorp - og denne gang var Peugeot-køreren ligeledes hurtigste mand i tidtagningen.
 

"Vi lavede nogle småjusteringer på bilen fra i går til i dag. Vi satsede lidt med indstillingen, og det blev godt. Bilen er rigtig god, og jeg er bare tilfreds med den," sagde Jens Edman, der dermed har et godt udgangspunkt til Super Pole-konkurrencen søndag formiddag. Som den eneste kører formåede svenskeren at komme under 1.04, og han var tillige mere end tre tiendedele hurtigere end de nærmeste forfølgere, der blev anført af BMW-køreren Casper Elgaard, Århus.

"Men Casper bliver hurtigere i løbet af i morgen," forsikrede Jens Edman. "Det går for mig at sætte en hurtig omgang, og så holder dækkene i 3-4 omgange, inden de begynder at blive langsommere, mens BMWerne kan køre på de samme tider igennem hele løbet, så det bliver hårdt mod slutningen."

"Det overrasker mig ikke så meget, men jeg havde alligevel ikke troet, at Edman ville være så hurtig," konstaterede næsthurtigste mand i det skånske, Casper Elgaard.


Jens Edman behøvede ikke at skubbe sin bil. Han var alligevel hurtigst under tidtagningen på Ring Knutstorp
(Foto: Birger Vilén)

"Kikker man på Edmans tider fra i går i forhold til i dag, så er det jo meget, han har forbedret sig. Peugeoterne har været enormt hurtige i tidtagningerne hele året, Edman har næsten var den bedste af deres kørere, og så er han også på hjemmebane, så han kender nok nogle små fiduser om, hvordan man skal sætte en hurtig omgang."

Selv var Casper Elgaard tilfreds med sin tid, hvilket også var tilfældet for feltets tredjehurtigste kører, Henrik Lundgaard, Hedensted.

"Jeg er vældig godt tilfreds med tiden. Jeg kørte to hurtige omgange, og de lå indenfor en tiendedel af et sekund," konstaterede en tilfreds Toyota-kører.

Var der derimod en kører, som ikke var tilfreds med resultatet af tidtagningen, så var det Jan Magnussen, England. Peugeot-køreren fører aktuelt Danish Touringcar Championship, hvor han sæsonen igennem har vist sig som feltets absolut hurtigste mand. Men det viste tidtagningsresultatet på Ring Knutstorp ikke!

På intet tidspunkt var Big Mag fremme i top fem, og for hvert minut, der gik af den 20 minutter lange tidtagning, virkede det mere og mere usandsynligt, at Peugeot-køreren ville slippe igennem nåleøjet til Super Pole. Men med tiendebedste tid kvalificerede Jan Magnussen sig lige akkurat, selv om det var åbenlyst for alle, at der måtte være noget i vejen med bilen.

"Jeg aner det ikke," kunne en tydeligt utilfreds Jan Magnussen blot konstatere, inden han hastede ind i Peugeot-teltet for sammen med sine mekanikere at finde fejlen.

Korte fakta
Henrik Larsen, Gudbjerg, var den kører, som var tættest på at forhindre Jan i at komme i Super Pole. Fynboen manglede dog en tiendedel af et sekund i at gøre det.
Jesper Sylvest, Jægerspris, var endnu engang hurtigste mand blandt privatkørerne i DTC Cuppen. Niendebedste tid satte Citroën-køreren.
Øresunds Grand Prixet køres søndag på Ring Knutstorp, som ligger øst for Landskrona.

Tidtagningen til femte afdeling af Danish Touringcar Championship på Ring Knutstorp

Pos Kører Bil Tid
1. Jens Edman Peugeot 307 GTI 1.03,974
2. Casper Elgaard BMW 320i 1.04,311
3. Henrik Lundgaard Toyota Corolla T-Sport 1.04,345
4. Jason Watt Peugeot 307 GTI 1.04,480
5. Kurt Thiim Renault Megane 1.04,733
6. Michael Carlsen Peugeot 307 GTI 1.04,790
7. Martin Jensen Honda Civic Type-R 1.04,864
8. John Nielsen BMW 320i 1.04,905
9. Jesper Sylvest Citroën Xsara Coupé VTS 1.04,946
10. Jan Magnussen Peugeot 307 GTI 1.04,955

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • 20/07/03 - Ring Knutstorp - Danish Touringcar Challenge
  •