Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Englands GP - De sidste tre - preview

Formel 1 
17/07/03 

De tre teams i bunden har det tilfælles at de alle har mindre end 10 points. Ikke mindst Toyota og Sauber har forhåbninger om mange flere.
 

De tre teams i bunden har kæmpet med adskillige tekniske problemer med undtagelse af Minardi, som næsten er stabiliteten selv. Minardi har dog ikke fået points endnu, til gengæld er de kommet i mål med begge flere gange end de andre. Men det giver ikke points. Farten er der simpelthen ikke.

Sauber:
Hos Sauber satser man på et godt resultat med points til følge. Begge kørere er ret erfarne på banen. Heidfeld fra sin tid i Formel 3000 og selvfølgelig Formel 1. Heidfeld har også været en tur omkring McLaren Mercedes for år tilbage hvor han lærte mange ting om banen af Mika Hakkinen. Frentzen har en lang racerkarriere bag sig, og har derfor en meget god erfaring. Men om den så kan omsættes i points denne gang, det er en helt anden sag. Sauber har haft en del tekniske problemer men der er man tilsyneladende ved at få styr på. Sauber håber på at kunne introducere endnu en ny version af Petronas motoren, der som alle ved er Ferrari motoren fra sidste år. Men der er kikket lidt nærmere på den, og man mener at have fundet bl.a. nogle flere kræfter i motoren. Men også en større stabilitet. Underligt nok har man haft flere motordefekter, noget der ellers ikke kendetegnede motoren da Ferrari selv brugte den.

Toyota:
For Toyota har det været en lidt skuffende sæson. Godt nok har da Matta overrasket positivt, men det gør det ikke alene. Toyota bruger enorme resurser på at udvikle og forbedre bilen. Men hidtil har det kun kastet 5 points af sig. Forhåbningerne har man endnu ikke kunnet leve op til. Men man giver ikke op. Også Toyota har testet i Spanien. Udover en del nye aerodynamiske dele, så blev der også testet dæk i nært samarbejde med Michelin. Man testede også i sidste måned på Silverstone og fandt flere positive ting. Man mener især at den udformning Silverstone har, er noget der passer godt til Toyota bilerne. Et godt resultat på Silverstone vil vise at man er på rette vej.

Minardi:
Minardi lever højt på stabiliteten, men det er ikke nok når der ikke kommer points i kassen og det har Minardi endnu til gode i denne sæson. Al virakken omkring Paul Stoddart og hans seneste udmeldinger, er indtil videre blevet stillet i bero. Til gengæld har teamet hjemme i Faenza forberedt sig til mødet med den engelske bane. Minardi tester ikke, kun den tilladelige test fredag formiddag inden de frie træningssessioner kan bruges til at teste i. Økonomien tillader ikke Minardi at teste ret meget. Til gengæld bliver der arbejdet med andre ting. Man ved at man har en stabil motor, så der arbejdes med selve bilen i stedet. I et vist omfang kan man lave aerodynamisk arbejde, men mon ikke afgangen af flere vigtige personer i teamet sidste år og i år sætter sit præg på udviklingsarbejdet. Man kan kun håbe at Minardi får så mange penge at det bliver muligt for dem at komme op og blande sig lidt med de nærmeste konkurrenter.

Dons

Læs mere om:
  • 20/07/03 - Silverstone - Formel 1
  •