Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Canada GP - Jordan preview

Formel 1 
11/06/03 

Historisk set har det canadiske Grand Prix flere gange været en succes for Jordan-teamet. De første point i Formel 1 blev scoret dér og flere podieplaceringer er det også blevet til.
 

Også for Giancarlo Fisichella er Gilles Villeneuve-banen i Montreal en som har givet gode resultater. Teamet kommer parate til denne weekends race, efter at de har gennemført en test på Silverstone.

Giancarlo Fisichella

"Jeg ved ikke hvorfor, men jeg ser altid ud til at køre godt i det canadiske Grand Prix. Jeg er meget sikker på Gilles Villeneuve-banen, fordi den er så let for mig at finde grænserne i raceren hver gang jeg kører der. Man skal være hurtig i chikanerne og dem er der 3-4 stykker af, så måske er det derfor jeg kører så godt der og får gode resultater. Derudover kan jeg virkelig godt lide byen og det er normalt en god weekend. Jeg håber igen i år at kunne score point."

Ralph Firman

"Vi havde en rimelig test som forberedelse til Canada, og det mest værdifulde for mig, var at få mere tid i raceren. Jeg bliver mere og mere familiær med den nu, og jeg ser virkelig frem til Montreal, da det altid er fornøjeligt at lære nye baner. Jeg har kun set banen på TV, men den ser meget interessant ud, fordi der lader til at være nogle overhalingsmuligheder og gode race, så jeg håber jeg får chancen for at komme i pointene igen."

Gary Anderson, teknisk leder

"Denne bane er interessant, på grund af det niveau af downforce vi kører med, så der er en chance for at gøre noget anderledes. Pitstop strategi vil være værd at lægge mærke til, fordi dækkene normalt er meget gode og bliver bedre som løbet går. Så dem som tager chancen og kører lang tid til det første stop, vil få en fordel - men deres placering på grid'en vil hindre dem i starten... Det er et godt race for Jordan og vi glæder os til at komme der. Konkurrencen er hård i øjeblikket, men vi kæmper rimeligt med i midterfeltet efter de fire første. Vi kæmper for at være med fremme, så hvis nogen oppe foran får tab, vil vi ligge til at drage fordel af det. I Canada er det ikke uhørt at folk udgår, da motorer og bremser hele tiden er på grænsen, og også ved at køre over kerbs, kan fejl ske og dermed uheld... Giancarlo har altid været god her, og det er en bane som behøver fintfølelse, med lange strækninger, lav downforce og nogle chikaner. Der er overhalingsmuligheder, men uanset hvilken bane det handler om, kræver det præstation at komme forbi. Som altid er vores forventninger rimelige - vi har gjort det godt tidligere der, og forhåbentlig kan vi gøre det samme igen."

Jost Capito, direktør Ford Team RS

"Det canadiske Grand Prix markerer halvvejs i sæsonen, og efter at have kørt nogle af de europæiske løb, er det første løb længere væk, siden Jordan Ford trimferede i det brasilianske Grand Prix. Både Giancarlo Fisichella og Ralph Firman gennemførte sikkert det seneste løb i Monaco, hvilket understregede sikkerheden hos både kørere og racere. Vi går efter at gentage denne præstation i Montreal, og jeg håber at vi denne gang bliver belønnet med nogle point. Løbet har traditionelt flere uheld, så der er alle muligheder for at få et godt resultat for dem som når til det ternede flag."

Benji

Læs mere om:
  • 15/06/03 - Gilles Villeneuve - Formel 1
  •