Fra der af var det tilgengæld småt med dramatik. De fleste kørere kørte pænt rundt på banen og 13 gennemførte løbet. Selv starten havde været relativ udramatisk, med Montoyas passering af Raikkonen som det mest væsentlige. Selve overhalingen var ikke specielt spektakulær, men tilgengæld ret afgørende. Det betød at Montoya var i stand til at trække fra i forbindelse med pitstoppene.

Ralf Schumacher lavede en lille fejl ved Rascasse, men kom i gang igen, men manden på pole imponerede ikke da først løbet gik i gang. Han førte fra start til første pitstop, og fra da af var tyskeren en statisk i løbet. Det samme var Rubens Barrichello, der sluttede som nr. 8 og er meget langt fra den form han viste sidste sæson, da han flere gange var i stand til at presse Michael Schumacher.

David Coulthard havde en meget lang med Trulli, men som så ofte før i Monaco blev det aldrig til et seriøst overhalingsforsøg.

Løbet i Monaco viste at Ferrari kan slåes, uden at de nødvendigvis behøver selv at lave fejl. Og tænker man mere over det, er resultatet ikke så overraskende. I Østrig for 14 dage siden lå Montoya forrest da han måtte udgå med en defekt motor, mens Raikkonen blev to´er efter Michael Schumacher, på trods af problemer med bilen. Så allerede der kunne man se, at Ferrari i år ikke er uovervindelige, selvom det måske nok stadig er den bedste bil.

Selvom der manglede fundemental dramatik i løbet, sluttede løbet alligevel spændende med en Raikkonen lige i bagdelen på Montoya, mens Michael Schumacher hastigt halede ind på de to. I Monaco mangler der åbenlyse overhalingsmuligheder, og det er det faktum der til sidst reddede sejren i land for Montoya.

Status efter Monaco er at vi nu har haft fem forskellige vindrere i 2003, i fire forskellige biler. Raikkonen fører nu VM med fire point foran Michael Schumacher. Mine damer og herrer - vi befinder os stadig midt i en af de mest spændende Formel 1 sæsoner i mange mange år.

Tiderne fra løbet

Martin Møller-Thomsen