Carlsen og Leveau i startkollision |
Danish Touringcar Challenge 17/05/03
|
|
De to Peugeot-køreres sammenstød medførte lang safety car-periode Finalen var ikke mange sekunder gammel, inden der opstod et sammenstød i det allerførste sving efter startlangsiden. På vej ind i en venstrekurve begyndte der at opstå lidt uro blandt STCC-bilerne, som startede forrest, og umiddelbart herefter var det de to Peugeot-kørere Carsten Leveau, København, og Michael Carlsen, Vissenbjerg, der stødte sammen med det resultat, at begge måtte udgå med hårdt beskadigede biler. |
|
"Jeg lå ret godt og var med fremme, da der var en BMW foran, som snurrede lidt eller gik i stå," fortalte Carsten Leveau. "Jeg prøvede så at gå indenom ham, men røg op på curben. Bilen snurrede rundt, hvorefter Carlsen ramte mig, så jeg måtte udgå."
(Foto: Birger Vilén)
Det var dog ikke Leveaus gule Peugeot 406 Coupé, det var gået værst ud over, men derimod Michael Carlsens BP-sponserede Peugeot 307 GTI, som blev solidt plantet i dækmuren.
"Da Carsten Leveau kom ind over curben og røg tilbage på banen igen, rammer han forskærmen på min bil, og så ryger jeg lige direkte over i autoværnet," forklarede fynboen, der ikke kendte til omfanget af bilens skader.
"Det ser ikke så godt lige nu med bilen. Men jeg ved faktisk ikke, hvor meget der er sket, selv om det ser ud til, at det er begge vanger, begge forskærme og hele fronten, som er ødelagt." Læs mere om: 18/05/03 - Mantorp Park - Danish Touringcar Challenge |
|
| |