Katastrofal weekend for Toyota |
Formel 1 19/05/03
|
|
Allerede i optakten kunne Toyota ikke få det til at fungere. Kvalifikationen var dårlig, og starten skulle gå, ville da Mattas bil ikke starte. |
|
Toyota har nogle ting de skal hjem og kikke nærmere på. Alt som næsten kunne gå galt, gik galt i Østrig. Nogle middelmådige tider under træning og især i kvalifikationen. Og da feltet skulle af sted, ville da Mattas bil ikke være med. Hele to gange stallede motoren så der måtte omstart til. Og da løbet endelig kom i gang, udgik uheldige Olivier Panis igen. da Matta kom igen i mål, men uden for pointene. da Matta: "Ved starten da jeg trykkede på knappen til launch kontrollen, gik motoren bare i stå. Det skete et par gange. Jeg blev så enig med teamet om at lave en alm. manuel start. Resultatet i denne weekend var under det jeg havde forventet. Vi havde mange vanskeligheder fredag og lørdag. Min tiendeplads er vel det bedste vi kunne få ud af det efter de mange vanskeligheder. Vi kunne ikke finde det rigtige setup, så vi har noget at se på inden Monaco." Olivier Panis fik kun kørt 6 omgange, så udgik han. Men det var ikke pga. fejl fra teamet. Tværtimod ramte han på et tidspunkt et eller andet på banen som beskadigede affjedringen og forårsagede en punktering på det ene forhjul. I teamet var man yderst skuffede. Der er noget at rette op på inden det næste løb i Monaco. Der var meget stor medfølelse for Panis, han er yderst uheldig i øjeblikket med materialet. Dons
Læs mere om: 18/05/03 - A1-Ring - Formel 1 |
|
| |