Danish Touringcar Challenge 16/05/03
|
|
Morten Alstrup, DTC seriens utrættelige pressechef, har her samlet lidt spændende småting forud for denne weekends DTC løb på Mantorp Park i Sverige. |
Vidste du.?
.at Mantorp Park er den femte racerbane, som Danish Touringcar Championship gæster i tidens løb? Hidtil har DTC kørt løb på Jyllands-Ringen, Ring Djursland, Zandvoort og Ring Knutstorp.
.at der blot er syv kørere i søndagens DTC-felt, som tidligere har kørt løb på Mantorp Park? Foruden feltets to svenske kørere Jens Edman og Pontus Mörth drejer det sig om Henrik Larsen, Gudbjerg, Kurt Thiim, Luxembourg, Jakob Sund, Skagen, samt John Nielsen og Thorkild Thyrring, begge England.
.at søndagens afdeling bliver det hidtil længste løb i Danish Touringcar Championship? Mens pre-finalen med sine 34,166 km kun er et par kilometer længere end den hidtige rekord, er finalens 55,908 km næsten 20 km længere end det, man hidtil har været vant til.
.at løbet på Mantorp Park kommer til tælle både en debuterende kører og en debuterende bilmodel? Det er den forsvarende mester i den store Yokohama Cup, Michel Nykjær, Tappernøje, der får sin debut i Danish Touringcar Championship, hvor han dog ikke kommer til at køre den Seat Toledo, som han skal bruge i resten af sæsonen. Michel Nykjærs egen bil er ikke blevet færdig, men i stedet har Seat Sport S.A. stillet én af sine andre biler til rådighed for sjællænderen.
.at det er 25. gang, at Thorkild Thyrring, England, deltager i en DTC-afdeling? Den tidligere løbsvinder i serien får samtidig sin første start i den nye Peugeot 307 GTI, som indsættes af Team Brask International. Læs mere om: 18/05/03 - Mantorp Park - Danish Touringcar Challenge |