Sebring med danske favoritter og ni danskere er til start |
SportsCar Championship 11/03/25
|
 |
Kevin Magnussen og Frederik Vesti er blandt favoritterne til den samlede sejr, når den 73’ udgave af 12-timers løbet i Sebring, Florida, løber af stablen lørdag d. 15. marts. |
|
Størst grund til optimisme har måske Frederik Vesti; hans Cadillac Whelen LMDH-racer #31 vandt generelt i ’23, og startede løbet fra pole sidste år. Da var danskeren, der deler bil med Earl Bamber og Jack Aitken, dog ikke med. I løbet ’24 udgik teamet efter et uheld, men farten er der.
Efter en god start i det amerikanske, har også Magnussen/Vanthoor/Marciello i BMW noget at se frem til. Kevin Magnussen har en gang før deltaget i løbet, da han i ’21 kom i mål på femtepladsen i en af Chip Ganassis biler. BMW #24 kæmpede i åbningsløbet på Daytona i januar d.å. længe med om sejren, men måtte tage til takke med en fjerdeplads.
Også i LMP 2 – klassen er der grund til dansk optimisme. Her deltager hele fem danskere; alle med mulighed for klassesejr. Det gælder Malthe Jakobsen, Nicklas Nielsen, Benjamin Pedersen, David Heinemeier Hansson og især Mikkel Jensen. Århusianeren vandt klassen både 2021 og ’22, og besatte andenpladsen ’23 og ’24.
Endelig stiller Michelle Gatting og Frederik Schandorff til start i GTD; begge med gode chancer. Ni danskere i alt, og det er som bekendt også en landsmand der har den absolutte rekord for sejre i løbet. I perioden 1999 - 2012 vandt ”Mr. Le Mans” løbet seks gange med BMW og Audi.
56 biler er til start.
Læs mere om 12H Sebring hos IMSA
Bo Baltzer Nielsen BBN Consult Læs mere om: Benjamin PedersenDavid Heinemeier HanssonFrederik SchandorffFrederik VestiKevin MagnussenMalthe JakobsenMichelle GattingMikkel JensenNicklas NielsenTom KristensenSebring15/03/25 - Sebring - SportsCar Championship - Internationalt |
|
 | |