Vi deltog primært for at Emilie kunne få lidt erfaring med at køre i Tyskland, inden vi senere på året skal deltage i Eifel Rallye Festival. Samt også få samarbejdet i bilen til at spille max.
På de første 3 prøver var det Kim som blev mest udfordret, da de velkendte smalle veje i Nordtyskland var godt og grundig smurt ind i smadder. Med 300 hk, baghjulstræk og ingen form for hjælpemidler var det noget af en kamp at bare blive på vejen. Ved første pause lå vi på en 9 plads generelt som egentlig var godt idet vores fokus lå på samspillet og ikke så meget på farten.
Da det var de samme 3 prøver vi skulle køre igen og det var tørret lidt op kunne vi endelig hæve tempoet. Og ved næste pause efter 6 prøver havde vi arbejdet os frem på en 5 plads generelt og vi begyndte at have en rigtig god fornemmelse i bilen.
På de sidste 2 prøver var vi helt oppe i tempo igen og sluttede på en 4 plads generelt, som dog må siges at vi arvede da Martin Johansen og Karsten Isaksen fik tekniske problemer på prøve 7.
Men alt i alt en rigtig god dag i det nordtyske og vi går ind i sæsonen med gode fornemmelser i maven.
Kim: Over halvdelen af min rallykarriere har jeg tilbragt på de tyske rallyprøver og det var virkelig dejlig at være tilbage og møde mange bekendte fra den tid. Når man når min alder går man ind i hver ny sæson med tanken, har jeg stadig farten? Så det var bare dejlig at få bekræftet at jeg har en god fornemmelse. Udover det var det virkelig fedt at mærke at Emilie har udviklet sig. Både at have et større overblik omkring hele rallyet, samt var virkelig skarp på de krævende prøver.
Emilie: Det bliver aldrig normalt for mig hvor stort et navn Boisen er i den tyske rallyverden. Og dette blev bekræftet, ikke 30 minutter efter vi ankom til dokumentafhentning fredag spurgte en tysker min far ”går du efter P1 eller P2”, der blev jeg bekræftet i at min far virkelig har gjort sit indtryk i Tyskland. Og her kunne jeg virkelig mærke hvor store forventninger der var til vores team. Dette gav mig ekstremt meget blod på tanden for at gøre mit absolut bedste. Og jeg er meget stolt af at bære efternavnet Boisen.
 I år har vi fået nye køredragter som matcher BMW’en
Vi ser frem til en helt fantastisk rallysæson her i 2025 hvor vi går efter det store og betydningsfulde oplevelser som team, men også som far og datter
Boisen Motorsport
Læs mere om: Emilie BoisenKim Boisen |