Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Tilbageblik på endnu et fantastisk år

Diverse 
30/12/24 

Vi er jo efterhånden blevet vant til det. Danske banekørere, der præsterer internationalt på et niveau som man kun kan følge med beundring fra sidelinjen. Her følger, i to afsnit, en gennemgang af de bedste danske resultater 2024. Vi starter i sportsvogne og langdistance.
 


Tilbageblik på endnu et fantastisk år.
(Foto: FIA)

WEC - What a year that was!

Selv om det ikke fremgår af mainstream medier i DK, skal de bedste danske præstationer d.å. findes i World Endurance Championship (WEC); det officielle FIA Verdensmesterskab i langdistancerace. Syv af landets bedste racerkørere deltog her, hvilket i sig selv er fantastisk.
Til årets højdepunkt, Le Mans, var hele 11 danske vikinger til start. Og kørerne skuffede ikke, se blot her.

Nicklas Nielsen
Danmarks bedste racerkører p.t. kronede en formidabel sæson med den allerede legendariske sejr på Le Mans for Ferrari, og efterfølgende VM-sølv. Den 27-årige dansker blev af en samlet international presse tillagt hovedæren for sejren, og han regnes for en af verdens absolut bedste racerkørere.

Mikkel Jensen
Ikke langt efter hvad angår international anerkendelse følge Mikkel Jensen, der i 2024 igen var Peugeots stærkeste kort i WEC. Kun materiellet forhindrer det endegyldige gennembrud for den 29-årige Århusianer, der i tilgift igen beviste, han er suveræn når det gælder LMP2-racing i USA.

Michael Christensen
Et sikkert kort for Porsche i WEC, og i tilgift stærkt medvirkende til mærkets sejr i det amerikanske GT Endurance Championship. En enkelt skønhedsplet (afkørsel på Spa) ødelægger ikke helhedsindtrykket, der resulterede i fire podiepladser i WEC, og en samlet placering som nr. fem.

De øvrige
For de øvrige danskere i WEC gælder samstemmende, at 2024 var en sæson med ”ups-and-downs”. I den privatanmeldte Porsche 963 for JOTA viste Oliver Rasmussen ved flere lejligheder sit store talent, og i GTLM leverede Mikkel O Petersen årets bedste resultat, med tredjepladsen på Le Mans for Ford.

Michelle Gatting og Iron Dames viste ofte god fart for Lamborghini, men materiellet var ikke til det. Teamet havde dog mere succes i ELMS. I Marco Sørensens tilfælde var det omvendt; materiellet var OK, men medkørerne ikke. Conrad Laursen fik debut, og viste takter, der lover godt for fremtiden.

De exceptionelle
Foruden de etablerede WEC-kørere fik to ekstraordinære talenter vist sig frem. Det gælder naturligvis Malthe Jakobsen, der næste år er fast mand hos Peugeot i WEC, og Frederik Vesti, der fik sin Le Mans debut i juni. Kun fantasien sætter grænsen for hvad de to kan opnå de kommende år.
Christian Rasmussen deltog i Daytona 24 Hours – og vandt sin klasse!

GT Worldwide
Som vanligt viste en gruppe danskere sig flot frem i diverse GT-mesterskaber verden over.

Det klart bedste resultat leverede genforenede DaneTrain, Marco Sørensen/Nicki Thiim, da de vandt årets udgave af det prestigefyldte Spa 24 Hours for AMR. Frederik Schandorff var den bærende kraft for Inception Racing i USA, og viste sig flot frem på Le Mans. Bastian Buus blev af Porsche sendt verden rundt som assist til kundeteams.

Velkendte navne som Anders Fjordbach, Dennis Lind, Nicolaj Møller Madsen og Nicolai Kjærgaard blev suppleret af nye talenter; Sebastian Øgaard, Oskar Kristensen, Largim Ali, Theodor Jensen, Sebastian Gravlund, Andreas Jochimsen, Mathias Bjerre m.fl.

Gentleman-drivers Johnny Laursen, Michael Jensen, Dennis Andersen, David Heinemeier-Hansson og Jens Reno Møller fuldender listen.

I kommende artikel gælder det single-seaters.

Bo Baltzer Nielsen
BBN Consult


Læs mere om:
  • Anders Fjordbach
  • Andreas Jochimsen
  • Bastian Buus
  • Christian Rasmussen
  • Conrad Laursen
  • David Heinemeier Hansson
  • Dennis Andersen
  • Dennis Lind
  • Frederik Schandorff
  • Frederik Vesti
  • Jens Reno Møller
  • Johnny Laursen
  • Largim Ali
  • Malthe Jakobsen
  • Marco L. Sørensen
  • Mathias Bjerre Jakobsen
  • Michael Jensen
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Michelle Gatting
  • Mikkel Jensen
  • Mikkel O. Pedersen
  • Nicki Thiim
  • Nicklas Nielsen
  • Nicolai Kjærgaard
  • Nicolaj Møller Madsen
  • Oliver Rasmussen
  • Sebastian Gravlund
  • Sebastian Øgaard
  • Theodor Jensen
  •