”I de seneste par sæsoner har vi afviklet Danish Endurance Championship inddelt i fem forskellige divisioner, alt efter hvor hurtige de enkelte teams kan få deres racerbil rundt på banerne,” fortæller Jens Kristoffersen fra Danish Supercar League.
”Danish Endurance Championship kommer til at afvikle de fleste af sine løb i forbindelse med løbsweekenderne i den nye Danish Supercar League. Vi har bl.a. fået forespørgsler fra kørere og teams, som godt vil deltage i disse løbsweekender, men hvis racerbil ikke passer så godt ind i vores nuværende divisionsopdeling. Derfor har vi valgt at udvide antallet af divisioner fra fem til seks.”
Nu kan ejere af f.eks. DS3 Cup-biler bedre deltage i Danish Endurance Championship. (Foto: Morten Alstrup)
Den nye division skal tidsmæssigt placeres mellem de hidtidige division 1 og division 2, så divisionen får en referencetid, som lukker hullet mellem disse to divisioners referencetider.
”Bilerne fra 1600 Challenge passer ind i vores nuværende division 1, mens SuperCup-bilerne passer perfekt ind i vores nuværende division 2,” forklarer Jens Kristoffersen. ”Men vi har fået en del henvendelser fra ejere af DS3 Cup- og SuperCup 200-biler, som gerne vil være med, men hvor deres biler ikke passer ind i de to divisioner.”
”Derfor opretter vi en ny division. På Padborg Park får den 1:08,50 som referencetid, mens de hidtidige divisioner 1 og 2 har haft referencetider på 1:12,00 og 1:05,50.”
For 2025 kommer referencetiderne derfor til at se således ud:
| DEC1 | DEC2 | DEC3 | DEC4 | DEC5 | DEC6 |
FDM Jyllandsringen | 1:21.00 | 1:18.00 | 1:15.00 | 1:12.00 | 1:10.00 | - |
Padborg Park | 1:12.00 | 1:08.50 | 1:05.50 | 1:03.50 | 1:01.50 | - |
Ring Djursland | 1:01.00 | 0:58.00 | 0:55.50 | 0.52.50 | 0:50.50 | - |
Danish Endurance Championship Danish Endurance Championship 2025 kalenderen |