Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Asian Le Mans Series

Theodor tager to fjerdepladser med hjem fra Sepang

Asian
LMS 

09/12/24 

Theodor Jensen og Bretton Racing havde god fart i LMP3-raceren i weekendens to løb, men sluttede lige udenfor podiet i Asian Le Mans Series-sæsonpremieren.
 


(Foto: Fotocar13 & Bretton Racing)

En helt ny oplevelse for den 18-årige randrusianske racerkører, som for første gang i denne weekend skulle køre racerløb mod både GT3- og de lynhurtige LMP2-biler i Bretton Racings LMP3-racer.

Theodors danske teamkammerat, Jens Reno Møller, kvalificerede bilen ind på tredjepladsen til begge weekendens løb, og lørdag holdt han placeringen hele vejen gennem sit stint. Teamejer Dan Skocdopole var imidlertid udfordret i sit stint og tabte tid til konkurrenterne, så Theodor var på en hård opgave mod slutningen af lørdagens løb. Det lykkedes ikke at indhente tredjepladsen på trods af at Theodor var næsthurtigste bil på banen.

- Det var egentlig et ret godt løb. Surt at Dans stint ikke gik som vi håbede, men det gav lidt at arbejde videre med til søndagens løb, fortæller Theodor Jensen, der i søndagens løb igen lå godt til - denne gang var det andre udfordringer, der spændte ben for pokaldrømmene.


(Foto: Fotocar13 & Bretton Racing)

- Vi lå godt med og kunne kæmpe med om en podieplacering, men først blev vi ramt lidt uheldigt af en safety car-periode, som kostede os hele vores forspring til dem bagved … og så blev løbet stoppet før tid på grund af et vildt regnvejr, så det var umuligt at indhente det tabte, fortæller Theodor Jensen, som ikke vil bruge tid på at ærgre sig - der er masser af gode ting at fokusere på:

- To fjerdepladser er stadigvæk et godt resultat for os, og vi har rigtig mange positive ting at tage med herfra. Vi er på fjerdepladsen i mesterskabet, og med fire løb endnu er alt jo åbent. Jeg tror, vi kommer styrket tilbage i februar, siger Theodor Jensen, der nu næsten er klar til at gå på vinterferie fra motorsportens verden.

Inden ferien rigtigt starter venter dog et par dages iskørsel med Theodors coach, Benjamin Bailly; både for sjov og som god træning af den unge racerkørers evne til at balancere racerbilen når det går stærkt.

Sæsonen i Asian Le Mans Series fortsætter på Dubai Autodrome den 8-9. februar.

Theodor Jensen Racing


Læs mere om:
  • Theodor Jensen
  • Sepang
  • 07/12/24 - Sepang - Asian LMS
  • 08/12/24 - Sepang - Asian LMS
  •