Danmarksmestrene i Touring-klassen, Peter Carlsson, Ølstykke / Michael Lauritsen, Slangerup, passerer her Engbjerg kirke syd for Harboøre i deres fine Talbot Matra Murena 2.2, årg. 1983 (Foto: rallypics.dk-Viggo Johansen)
Til start var der 41 mandskaber fra hele landet, som i deres klassiske biler fra før 31. december 1990 kæmpede om de sidste mesterskabspoint. Lemtorpskolen i Lemvig dannede rammerne om hovedkvarteret for løbet. Her var der både morgenmad, frokost og gallamiddag om aftenen, hvor Danmarksmestrene i de fire officielle klasser, Touring, Sport, Expert og Elite blev kåret, efter at have gennemført løbet i den efterårskulørte flotte natur omkring Lemvig.
Guldmedaljevingerne, Michael Kristiansen, Greve / Michael Andersen, Brøndby, runder her et sving ved i deres Ford Escort Ford Escort 1600, årg. 1975 (Foto: rallypics.dk-Viggo Johansen)
Før løbet var Danmarksmestrene fundet i den mest krævende klasse, Elite-klassen, hvor man kører på ”gammeldags maner”, med stopur og køretidstabeller, som anvender til at udregne hvor man skal være på et givent tidspunkt på bestemte steder på ruten.
I Expert-klassen trak Leif Poulsen, Fårvang / Kent Poulsen, Silkeborg, det længste strå, og kørte sig i deres Porsche 911 Carrera, årg. 1976 til et Danmarksmesterskab. (Foto: rallypics.dk-Viggo Johansen)
I de øvrige klasser, hvor det er tilladt at benytte moderne elektroniske triptællere og rallyinstrumenter, var der spænding til det sidste, da dagens placeringer ville være afgørende for hvem der kunne køre hjem som Danmarksmestre.
Danmarksmestrene i Elite-klassen, Lars Hjorth, Dianalund og Simon Hjorth, Middelfart stillede ikke op i finaleløbet, da de på forhånd havde så mange point at de ikke kunne nås af de øvrige deltagere. Her er de i et tidligere løb i år på Fyn. (Foto: rallypics.dk-Viggo Johansen)
Efter løbet i Lemvig er medaljefordeling i Danmarksmesterskaberne i pålidelighedsløb 2024:
Touring-klassen:
Guldmedaljer og Danmarksmestre:
Peter Carlsson, Ølstykke / Michael Lauritsen, Slangerup, Talbot Matra Murena 2.2, årg. 1983
Sølvmedaljer:
Birch Johannesen, Græsted / Maria Johannesen, Græsted, Renault 16, årg. 1966
Bronzemedaljer:
Ulrik Lundsfryd, Charlottenlund / John Allan Holm, Klampenborg, VW Cabriolet, årg. 1979
Sport-klassen:
Guldmedaljer og Danmarksmestre:
Michael Kristiansen, Greve / Michael Andersen, Brøndby, Ford Escort Ford Escort 1600, årg. 1975
Sølv:
Arne Fasberg, Karlslunde / Bent Fasberg, Tune, Hillman Avenger, årg. 1973
Bronze:
Teddy Simonsen, Varde / Hans Oluf Nielsen, Årslev, Opel Rekord 1974
Expert-klassen:
Guldmedaljer og Danmarksmestre:
Leif Poulsen, Fårvang / Kent Poulsen, Silkeborg, Porsche 911 Carrera, årg. 1976
Sølvmedaljer:
Per Vilslev, Hillerød / Erik Andersen, Virum, Opel Kadett GTE, årg. 1979
Bronzemedaljer:
Niels Erik Jørgensen, Ebberup / Arne Pagh, Strib, Honda CRX, årg. 1986
Elite klassen:
Guldmedaljer og Danmarksmestre:
Lars Hjorth, Dianalund / Simon Hjorth, Middelfart. Triumph TR4A, årg. 1966
Sølvmedaljer:
Lars Palle, Varde / Poul Bo Madsen, Struer, Volvo 440 Turbo, årg. 1989
Bronzemedaljer:
Torben Falck-Hansen, Haslev / Bjarne Kristensen, Næstved, Toyota Celica Supra 2.8i, årg. 1983
Danmarksmestre i holdturneringen:
Sports Motor Klubben Gladsaxe (SMKG)
Vinderne af holdmesterskabet, deltagerne fra Sports Motor Klubben Gladsaxe (Foto: rallypics.dk-Viggo Johansen)
Placeringerne i de enkelte klasser i løbet i Lemvig:
Udenfor Danmarksmesterskaberne:
Åben klasse:
1. plads: Bent Mikkelsen, Vejle Øst / Kurt Rasmussen, Hammel, Suzuki SX4, årg. 2011
Begynder klassen:
1. plads: Søren Kusk Nielsen, Thorsø / Anja Kristensen, Thorsø, Opel Kadett E, årg. 1982
2. plads: Tommy B. Jørgensen, Snedsted / Steen Kristensen, Nyk. Mors, Opel Kadett GSi, årg. 1990
3. plads: Jesper Pedersen, Lemvig / Lene Koustrup, Lemvig, MGB GT, årg. 1966
DM-klasserne:
Touring:
1. plads: Peter Carlsson, Ølstykke / Michael Lauritsen, Slangerup, Talbot Matra Murena 2.2, årg. 1983
2. plads: Ole Bendtsen, Grenå / Casper Hein Andersen, Beder, Saab 99EMS, årg. 1979
3. plads: Birch Johannesen, Græsted / Maria Johannesen, Græsted, Renault 16, årg. 1966
Sport-klassen:
1. plads: Chris Larsen, Horsens / Jan Østergaard, Juelsminde, VW Golf GTi, årg. 1984
2. plads: Niels Chr. Madsen, Brøndby / Olav Madsen, Flyinge Alfa Romeo Alfasud 1,5 ti QV, årg. 1982
3. plads: Kim Bach Sørensen, Stenløse / Freja Damgaard Sørensen, Stenløse, Toyota Corolla GT, årg. 1986
Expert-klassen:
1. plads: Leif Poulsen, Fårvang / Kent Poulsen, Silkeborg, Porsche 911 Carrera, årg. 1976
2. plads: Henning Friborg, Them / Else Friborg, Them, Volvo 142S, årg. 1970
3. plads: Niels Erik Jørgensen, Ebberup / Arne Pagh, Strib, Honda CRX, årg. 1986
Elite:
1. plads: Lars Palle, Varde / Poul Bo Madsen, Struer, Volvo 440 Turbo, årg. 1989
2. plads: Søren Bjerring, Haarby / Lars Kruse, Odense, Volvo 142, årg. 1972
3. plads: Torben Falck-Hansen, Haslev / Bjarne Kristensen, Næstved, Toyota Celica Supra 2.8i, årg. 1983
Efter gallamiddagen og præmieoverrækkelsen, var der stående bifald til løbsledelsen for et rigtigt godt arrangement, ligesom den store stab af frivillige i køkkenet blev hyldet for deres store indsats dagen igennem, både med rigelig morgenmad, en god frokost og endelig gallamiddagen om aftenen.
Lemvig og Omegns Motor Sport
Information om SONAX DASU Classic
SONAX DASU Classic er en serie af motorløb, pålidelighedsløb for dem som ejer en klassisk bil, indregistreret den 31.12.1990 eller før, og som har lyst til at køre let motorløb sammen med måske et familiemedlem eller en god ven. SONAX DASU Classic-turneringen i 2024 består af fem løb, placeret over hele landet. SONAX DASU Classic tæller som Danmarksmesterskabet i pålidelighedsløb (regularity rally)
Hvad er Historisk Pålidelighedsløb?
Historisk pålidelighedsløb for klassiske biler er en anden måde at køre motorløb på, og er samtidig en sjovere måde at bruge sin klassiske bil på, end blot at køre en tur i godt vejr med termokanden i bagagerummet. Ikke fordi det ikke er hyggeligt, men det giver en anden dimension, at man kan bruge sin bil i konkurrenceøjemed, og samtidig komme ud blandt andre mennesker, med samme interesse.
Ved pålidelighedsløb forstås et løb på offentlig vej, hvor deltagerne skal overholde forskellige gennemsnitshastigheder.
Løbene køres som oftest efter et tydeligt kort, hvor der er indtegnet nummererede punkter, som man skal køre igennem i rigtig rækkefølge. Undervejs møder man nogle skilte med et bogstav på, som noteres ned i det udleverede kontrolkort, så man kan se om deltagerne har kørt den rigtige rute.
Undervejs på den samlede rute, kører man nogle sekundetaper, hvori man passerer et antal hemmelige tidskontroller. Kontrollerne skal passeres på rette tidspunkt i forhold til den gennemsnitshastighed der køres med. Gennemsnitshastigheden overskrider aldrig 50 km/t.
SONAX DASU Classic – serien kan følges på: dasuclassic.dk
rallypics.dk Viggo Johansen |