Med pole position til første heat lige foran Mike Halder var der lagt op til et intenst brag allerede fra første omgang. Men spændingen blev udsat, da Halder tyvstartede og blev idømt to strafbaner for forseelsen. Det gav Kasper H. Jensen chancen for at stikke af i front, men Halder kæmpede sig tilbage og hentede på få omgange flere sekunder på Mascot Motorsport-køreren. Da målstregen blev krydset for sidste gang, var Mike Halder blot et halvt sekund fra Kasper H. Jensen.
Søndagens midterste heat blev det afgørende for mesterskabet. René Povlsen stak afsted forrest i feltet, mens Mike Halder og Kasper H. Jensen kæmpede sig fremad fra femte- og sjettepladsen. Der gik få omgange før de to rivaler var oppe bag Povlsen, der holdt fast på sin førsteplads med alt, han havde lært. Et overhalingsforsøg fra Mike Halder startede lidt nærkontakt mellem ham og Kasper H. Jensen, som kort tid efter sendte Halder ned gennem feltet med en skadet styrestang. Dermed kunne Kasper H. Jensen fortsætte jagten på René Povlsen, der dog fik lov at tage heatsejren med Kasper H. Jensen tæt bag sig.
Andenpladsen til Kasper H. Jensen var nok til at sikre mesterskabet, mens der til gengæld var lagt op til en spændende kamp mellem Michael Markussen og Gustav Birch i finaleheatet. De to havde bare ét point mellem sig inden finaleheatet, så den af dem, som kom først over stregen, kunne tage tredjepladsen i mesterskabet.
Med Birch i anden startposition og Markussen i tredje blev der kæmpet hårdt fra starten, og i en periode så det ud til at Markussen ville blive bedst placeret af de to. Mod slutningen kom Birch dog forbi og kunne med en tredjeplads sikre bronzemedaljen i mesterskabet og sejr i U25-mesterskabet. Foran ham sluttede Kasper H. Jensen med en heatsejr foran Mike Halder.
Teammesterskabet blev vundet af Mascot Motorsport, der dermed kan se tilbage på en hård sæson med positive briller.
TCR Denmark Læs mere om: Kasper H. JensenJyllandsringen29/09/24 - Jyllandsringen - TCR Denmark |