Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
11/09/24 

FRECA-podie til Noah Strømsted, Succesfuld weekend for Victor Nielsen, Den japanske jagt i FIA WEC, Sæsonafslutning i IndyCar, VM-weekend på PFI, Spansk Formel 4 er tilbage & Padborg Night Race
 


(Foto: Dutch Photo Agency)

Siden sidst

Imola-podie til Noah Strømsted
For tredje gang i år indtager Noah Strømsted podiet i FRECA-serien. Podieplaceringen, en andenplads, blev hentet hjem i weekenden, hvor danskeren kørte i Italien på Autodromo Enzo e Dino Ferrari – Imola.

Efter weekendens race er Strømsted rykket op på en sjetteplads i den samlede stilling og har desuden lagt sig i spidsen i kampen om rookiemesterskabet.
Gense løbet her.

Der er tre afdelinger tilbage og allerede den kommende weekend, skal Strømsted i aktion igen, når ottende afdeling køres på østrigske Red Bull Ring.

Race 1 køres lørdag kl. 13:05, og Race 2 køres søndag kl. 14:55.

Se FRECA live på Viaplay



(Foto: NXT Gen Cup)

Siden sidst

Succesfuld weekend for Victor Nielsen
En succesfuld løbsweekend på Sachsenring blev det for Victor T. Nielsen i NXT Gen Cup - serien for 100% eldrevne biler. Weekendens program lød på fire race, hvor Nielsen vandt tre ud af fire og sluttede toer i ét.

Victor Nielsen ligger nr. to i mesterskabet med 24 point op til den mesterskabsførende med en enkelt afdeling tilbage, som køres næste måned.

Gense en af løbssejrene



(Foto: Ferrari Media)

Det sker

Den japanske jagt i FIA WEC
For ca. to uger siden blev sjette afdeling af FIA WEC kørt i Texas, og denne weekend er serien tilbage med 6 Hours of Fuji i Japan. Fuji Speedway blev etableret tilbage i 1963, og er i dag en bane på 4,5 km med en langside der stækker sig hele 1,5 km.

6 Hours of Fuji er på WECs løbskalender næsten hvert år, og flere danskere har vundet løbet i GT-klasserne – bl.a. den komplette danskerbil med Nicki Thiim, David Heinemeier Hansson og Kristian Poulsen (LMGTE Am, 2014), Michael Christensen (LMGTE Pro, 2018) og Marco Sørensen og Nicki Thiim (LMGTE Pro, 2019).

Forud for weekendens løb ligger én dansker med i toppen af mesterskabsstillingen, nemlig Nicklas Nielsen på en delt andenplads i Hypercar-klassen.

Danskere i 6 Hours of Fuji

Hypercar

Michael Christensen – #5, Porsche Penske Motorsport

Oliver Rasmussen – #38, Hertz Team JOTA

Nicklas Nielsen – #50, Ferrari AF Corse

Mikkel Jensen – #93, Peugeot TotalEnergies

LMGT3

Michelle Gatting – #85, Iron Dames

Mikkel O. Pedersen – #88, Proton Competition

Marco Sørensen – #777, D’station Racing

Læs mere & find tidsplan



(Foto: Penske Entertainment / Chris Jones)

Det sker

IndyCars sæsonfinale i Nashville
Sæsonfinalen i IndyCar køres denne weekend, hvilket foregår på ovalbanen Nashville Superspeedway i Tennessee.

IndyCar har ikke kørt sæsonafslutning på en ovalbane i ti år, men i år sker det i ægte amerikansk stil på den 2 km lange bane til Big Machine Music City Grand Prix.

Det er mange år siden, at IndyCar sidst kørte på Nashville Superspeedway, så derfor bliver det ukendt land for Christian Lundgaard og Christian Rasmussen.

For Christian Lundgaard bliver weekendens løb afslutningen på tre sæsoner hos Rahal Letterman Lanigan Racing, inden han skifter til Arrow McLaren i 2025.

Lundgaard går ind til årets sidste løb på en 11. plads i den samlede stilling, mens Rasmussen ligger treer i rookiestillingen.

Læs mere & find tidsplan



(Foto: Tony Kart Racing Team)

Det sker

VM-weekend på PFI
På den internationale kartingscene byder weekenden på årets vigtigste løb i klasserne, OK, OK Junior og OK-N, når FIA Karting World Championship køres på PF International Kart Circuit i England.

I år deltager tre danskere i VM. I OK-klassen med hele 112 kørere på startlisten kører Tony Kart Racing Teams David Walther med. Find ham i kart #12.

Med et imponerende felt på 121 kørere i OK Junior-klassen stiller to danskere til start. Hos Tony Kart kører Oliver Rasmussen, hvilket sker i kart #235, og hos Fusion Motorsport er Marco Garst at finde – i kart #283.

Kvalifikationsheat køres fredag og lørdag, superheats og finaler søndag (finaler fra kl. 14:10).
Hele lørdagens og søndagens race kan ses live på YouTube.

Se løbene live på YouTube


Det sker

Spansk Formel 4 er tilbage
Efter en lang sommerpause er F4 Spanish Championship tilbage denne weekend, hvilket betyder, at Mikkel Gaarde Pedersen også er tilbage i formelraceren hos Drivex Team.
Weekendens løb køres i Valencia på Circuit Ricardo Tormo.

Race 1 køres lørdag kl. 15:35, Race 2 køres søndag kl. 11:05 og Race 3 køres søndag kl. 15:15.

Se løbene live på YouTube



(Foto: Nordic 4)

Det sker

Padborg Night Race
Night Race på Padborg Park, et af sæsonens største løb på de danske bilbaner, køres i weekenden, hvor en masse forskellige klasser skal i aktion i sønderjyske.

Klasser til Night Race
Super GT Danmark
Super 2L
Nordic 4
TCR Denmark
Danish Endurance Championship
Legends Car Cup
SuperCup
1600 Challenge

Se Night Race live på YouTube


Læs mere om:
  • Christian Lundgaard
  • Christian Rasmussen
  • David Heinemeier Hansson
  • David Walther
  • Kristian Poulsen
  • Marco L. Sørensen
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Michelle Gatting
  • Mikkel Gaarde Pedersen
  • Mikkel Jensen
  • Mikkel O. Pedersen
  • Nicki Thiim
  • Nicklas Nielsen
  • Noah Strømsted
  • Oliver Rasmussen
  • Victor T. Nielsen
  • Fuji
  • Nashville
  • Padborg Park
  • Sachsenring
  • 08/09/24 - Sachsenring - Prototype Cup Germany
  • 14/09/24 - Padborg Park - 1600 Challenge
  • 14/09/24 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  • 14/09/24 - Padborg Park - Legends Car Cup
  • 14/09/24 - Padborg Park - Nordic 4
  • 14/09/24 - Padborg Park - Super 2L Danmark
  • 14/09/24 - Padborg Park - Super GT Danmark V6
  • 14/09/24 - Padborg Park - SuperCup
  • 14/09/24 - Padborg Park - TCR Denmark
  • 15/09/24 - Fuji - FIA WEC - FIA VM
  • 15/09/24 - Nashville - IndyCar Series
  •