Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

MotoCross

Stærk dansk indsats ved VM i Tyrkiet

MotoCross 
09/09/24 

Mikkel Haarup viste god fart ved den tredjesidste afdeling af VM i motocross, der blev kørt i Tyrkiet søndag. Danskeren fastholder sin femteplads og øger sit pointforspring i den samlede stilling.
 


(Foto: MXGP)

Mikkel Haarup lagde op til et solidt resultat i weekenden under kvalifikationsløbet lørdag. Her satte danskeren den hurtigste tid og kunne placere sig i den forreste del af feltet ved startbommen til første løbsheat om søndagen.

Det blev også til en god start for Mikkel ved første heat, men desværre styrtede han på første omgang og endte bagerst i feltet. Derfra måtte han kæmpe sig op og kunne til sidst hente en flot sjetteplads.

I andet heat kæmpede Mikkel Haarup videre og nåede op på tredjepladsen, som han forsvarede hele vejen til målstregen.

Mikkel Haarup endte dermed på en samlet femteplads på dagen og udbygger sit pointforspring ned til sjettepladsen i den samlede VM-stilling i MX2-klassen.

Næste afdeling af VM i motocross køres i Kina d. 16/9 og kan streames på MAX.


(Foto: MXGP)

Dansk syvendeplads ved kvindernes VM

Hvert point talte for Sara Andersen ved weekendens sidste afdeling af kvindernes VM i motocross.
Desværre havde danskeren ikke heldet med sig til at rykke længere op i stillingen.

Sara Andersen var forud weekendens VM-afdeling kun to point fra sin nærmeste konkurrent og havde dermed mulighed for at slutte i top-5 i den samlede VM-stilling.

I første heat om lørdagen manglede farten generelt hos de danske kørere, og Sara Andersen endte med en ottendeplads, mens Malou Jakobsen og Laura Raunkjær endte på hhv. en 10. og 15. plads.

Under andet heat om søndagen gav en våd bane også store udfordringer for danskerne.

Sara Andersen styrtede to gange og endte på en 16. plads, mens Malou Jakobsen hentede en 12. plads med Laura Raunkjær på 18. pladsen.

Det betyder i sidste ende, at Sara Andersen slutter på en samlet syvendeplads ved dette års VM i motocross. Malou Jakobsen slutter på en samlet niendeplads og Laura Raunkjær slutter på en samlet 17. plads.

DMU - Danmarks Motor Union