(Foto: SportXpress)
Det har været en blandet EM-sæson for de danske speedwaykørere, der gennem de seneste år har hevet den ene medalje hjem efter den anden.
Leon Madsen kom da også øverst på podiet ved anden EM-afdeling i juli og viste sine evner som regerende EM-sølvvinder.
Dog ligger Leon Madsen og sidste års danske EM-guldvinder, Mikkel Michelsen, lige nu som hhv. nummer fem og fire i den samlede stilling.
Troen på danske medaljer lever fortsat, for stillingen er tæt med kun få point fra førstepladsen ned til sjettepladsen.
Derfor gælder det for Mikkel Michelsen og Leon Madsen om at holde fast i stabiliteten, som de har vist gennem både EM- og VM-sæsonen, for at samle flest mulige point ved EM-afdelingen på den tyske bane i Güstrow på lørdag.
Dertil har Anders Thomsen også en chance for at hale ind på den øverste del af feltet fra sin samlede ottendeplads, hvis det bliver et pointrigt løb for danskeren.
Du kan se EM-stillingen her DMU - Danmarks Motor Union |