Spaniens GP - 3. fri træning |
Formel 1 03/05/03
|
|
Dagens anden træning over 45 minutter gav stor jubel for de lokale fans. Fernando Alonso kørte den hurtigste tid og henviste markant Barrichello til andenpladsen. Også Jarno Trulli var meget godt med. |
|
Dermed kan det ligge i støbeskeen til at Renault laver en "Malaysia 2" og forsøger at gå efter pole position. Igennem de 45 minutter blev tiderne forbedret i forhold til i morges. Blandt andet kravlede Toyota længere frem, mens Williams derimod faldt langt tilbage i forhold til Alonsos tid.
Ellers lignede billedet det som vi kan forvente. De to McLaren racere er nu oppe omkring de seks første - og vi kan stadig forvente et konservativt udlæg fra dem til weekenden. De blander sig nok ikke helt med fremme når den anden kvalifikation skal køres. Pizzonia har også fået bedre styr på sin racer og ligger nu på tider der matcher Webbers.
Klokken 14.00 køres kvalifikationen - og mon ikke stillingen fra den tredje træning kommer til at ramme nogenlunde startrækkefølgen?
Alonso var hurtigst i den sidste træning - på vej mod pole på hjemmebanen? (Foto: Renault F1)
Tiderne fra den 3. fri træning Benji
Læs mere om: 04/05/03 - Circuit de Catalunya - Formel 1 |
|
| |